Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

26. februar 2021 14:51

Fem anholdte i sag om ulovlig våbenbesiddelse

Anholdelserne er sket i december og januar, og efterforskningen er fortsat i gang.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en sag om ulovlig våbenbesiddelse, hvor fem personer er varetægtsfængslede.

Det drejer sig om en 24-årig mand fra Esbjerg, der blev anholdt den 21. december, en 22-årig mand fra Esbjerg og en 29-årig mand fra Varde, der begge blev anholdt den 7. januar, en 27-årig mand fra Vejen Kommune, der blev anholdt den 8. januar samt en 22-årig mand fra Aarhus, der blev anholdt den 9. januar.

Den 22-årige mand fra Esbjerg samt den 24- og 27-årige mand er hver sigtet for besiddelse af en hjemmelavet pistol, der var funktionsdygtig, mens den 22-årige mand fra Aarhus og den 29-årige mand er sigtet for besiddelse af et jagtgevær.

Straffen for ulovlig våbenbesiddelse (overtrædelse af straffelovens paragraf 192 a) er fængsel mellem to og otte år.

Yderst sjældent

Politiet har ikke nogen formodning om, at våbnene skulle bruges af- eller afsættes til bandemedlemmer. 

- Det er yderst sjældent, at vi ser denne type sager. Og vi er tilfredse med, at de ulovlige våben er væk fra gaden, understreger vicepolitiinspektør Jacob Ulvedal Andersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Syd- og Sønderjyllands Politi kan i øjeblikket ikke kommentere den konkrete sag yderligere, da efterforskningen fortsat er i gang, og grundlovsforhørene er foregået for lukkede døre. Efterforskningen er dog så fremskreden, at det er muligt for politiet at orientere pressen om, at der er en igangværende sag.

Det er endnu for tidligt at oplyse, hvornår efterforskningen er færdig, og sagen overgår til juridisk vurdering i anklagemyndigheden med henblik på rejsning af tiltale.

Mediernes kontaktpunkt er Kommunikationsenheden, telefon 46 42 25 04.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

29. august 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

24-årig mand fremstilles i grundlovsforhør efter eftersættelse i Haderslev

Grundlovsforhøret begyndte klokken 11.00 ved Retten i Sønderborg. Fremstillingen forventes at foregå for åbne døre.

25. august 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Hverdagshelte fik dusør og tak af Syd- og Sønderjyllands Politi

To borgere fik i dag tak, dusør og diplom for deres ekstraordinære indsats

29. juli 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Vi moderniserer indgangspartiet på hovedstationen i Esbjerg - ekspeditionen er fortsat åben

Arbejdet varer fra onsdag den 5. august til fredag den 11. september.