Spring til hovedindhold

Forslag

Politiet anholdte i dag fire mistænkte til vold begået i Esbjerg

Politiet har en formodning om, at kriminaliteten har relation til en intern uoverensstemmelse omkring rockergruppen Comanches MC i Esbjerg.

Syd- & Sønderjyllands Politi var i dag til stede på flere adresser – primært i Esbjerg Kommune – i forbindelse med en voldssag. Politiet ransagede adresserne og anholdte i den forbindelse fire personer, som alle nu er sigtede i sagen. I den forbindelse fik Syd- & Sønderjyllands Politi assistance af to øvrige politikredse til den ene anholdelse. 

 

Der er tale om fire mænd på henholdsvis 19, 26, 33 og 35 år.
Sagen handler om vold begået den 21. maj i Skolegade i Esbjerg. 

 

Politiets efterforskning af sagen fortsætter nu: 
”Vi gennemførte anholdelsesaktionen i dag på baggrund af den foreløbige efterforskning af sagen. Vi har en formodning om, at flere personer står bag volden, og vi har derudover en formodning om, at der er tale om en intern uoverensstemmelse omkring rockergruppen Comanches MC i Esbjerg. Det vil derfor være en af de retninger, vores efterforskning fortsætter i,” siger politiinspektør Henrik Thrane Jensen, Syd- & Sønderjyllands Politi. 

 

De to anholdte på henholdsvis 19 og 33 år er afhørt og løsladt, men er fortsat sigtede i sagen. Anklagemyndigheden ved Syd- & Sønderjyllands Politi fremstiller de to anholdte på henholdsvis 26 og 35 år i grundlovsforhør fredag klokken 09.00 ved Retten i Esbjerg og forventer at anmode om lukkede døre. 

 

Af hensyn til den igangværende efterforskning har politiet ikke yderligere oplysninger. 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

23. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

To anholdte mænd sendes direkte til afsoning efter politiaktion torsdag

Politiet fandt i nat en tredje person, som havde skjult sig i bygningen i Aabenraa, hvor en kvinde og en mand tidligere på aftenen blev anholdt.

22. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

To anholdte er sigtet for besiddelse af en større mængde narkotika

Der er tale om en mand og en kvinde, begge på 31 år. Det vurderes fredag, hvorvidt de begge fremstilles i grundlovsforhør.

20. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

37-årig mand dømt for grooming og voldtægt

En 37-årig mand fra Esbjerg Kommune fik i dag en dom på 4 års fængsel ved Retten i Esbjerg