Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

31. august 2022 12:29

To personer anholdt på den sønderjyske motorvej


Den sønderjyske motorvej var i aftes spærret mellem Kolding og Haderslev, mens politiet ledte efter genstande.

To mænd blev i aftes klokken 19.17 anholdt på den sønderjyske motorvej mellem Kolding og Haderslev. 

Anholdelserne skete efter en længerevarende eftersættelse, der startede i Sydøstjyllands Politikreds og fortsatte ned ad den syd- og sønderjyske motorvej.

Motorvejen var en overgang spærret mellem Kolding og Haderslev, mens politiet ledte efter genstande, der var kastet ud fra køretøjet under eftersættelsen. Det lykkedes politiet at finde et kontantbeløb.

Den ene af de to anholdte er nu løsladt. Den anden var eftersøgt i forbindelse med en voldssag fra Frodesgade i Esbjerg, hvor Syd- og Sønderjyllands Politi mandag den 22. august klokken 11.18 fik en anmeldelse om, at to mænd havde været i slagsmål på stedet. Syd- og Sønderjyllands Politi vurderede på baggrund af den indledende efterforskning, at der var tale om en intern personkonflikt mellem to mænd med tilknytning til samme rocker- og bandegruppering og har siden eftersøgt den nu anholdte mand.

Den anholdte er sigtet for grov vold og bliver klokken 13 i dag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Esbjerg. Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre. Politiet har af hensyn til efterforskningen ikke yderligere kommentarer til sagen pt.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

25. april 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Svindler mislykket med at franarre dankort fra to ældre kvinder i Esbjerg

To kvinder på 75 og 89 år lod sig ikke narre, da et falsk bankbud kontaktede dem for at få deres dankort. I stedet kom politiet hurtigt på sagen.

24. april 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- & Sønderjyllands Politi kontakter mulige forurettede i sager fra Sønderjylland

Politiets indsats udspringer af en hændelse tirsdag i en dagligvarebutik i Aabenraa, hvor en kvinde anmeldte, at en 57-årig mand havde rørt ved hende.

15. april 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

To personer dømt for flere forhold af brandstiftelse

RETTET TIL MANDAG To personer blev mandag ved Retten i Sønderborg dømt skyldige i en sag om forsætlig brandstiftelse begået på forskellige adresser i Aabenraa Kommune.