Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

19. februar 2021 17:59

Etablering af væsentlig intensiveret kontrol på dansk-tyske landegrænse

Stigende smitte med Covid-19 i Flensborg-området gør, at kontrollen på grænsen intensiveres.

Syd- og Sønderjyllands Politi

Grafik: Rigspoitiet

 

Fra og med i nat den 20. februar klokken 00.00 etableres der en væsentligt intensiveret stikprøvevis grænsekontrol ved den dansk-tyske landegrænse.

Den væsentligt intensiverede grænsekontrol vil være i kraft indtil videre.

Kontrollen skal ses som et led i de danske myndigheders indsats med henblik på at begrænse spredningen af Covid-19 fra de grænsenære områder i Tyskland og ind i Danmark.

 

Samme kriterier

Der bliver ingen ændringer i de kriterier, kontrollen udføres efter. 
Der forlanges altså fortsat gyldig rejsehjemmel, det vil sige pas eller lignende, for udlændinge (personer uden dansk statsborgerskab eller uden fast ophold i Danmark) desuden også dokumentation for at rejsen ind i Danmark har et anerkendelsesværdigt formål samt en gyldig negativ Covid-19 attest.
Læs mere om kravene til formål og Covid-19 attest på www.coronasmitte.dk 

 

Godkendte grænseovergange

Beslutningen får følgende praktiske konsekvenser for personer, der skal krydse den danske-tyske grænse:

Alle passager af grænsen skal ske på godkendte grænseovergange.

Grænseovergangen i Sæd vil være bemandet af kontrolpersonale døgnet rundt.

Grænseovergangen i Pebersmark vil være bemandet af kontrolpersonale i tidsrummet klokken 10.00 til 18.00. Uden for dette tidsrum vil landmænd med særlig tilladelse kunne passere bommene.

Grænseovergangen i Frøslev vil være bemandet med kontrolpersonale døgnet rundt.

Grænseovergangen i Padborg vil være bemandet med kontrolpersonale døgnet rundt.

Grænseovergangen i Kruså vil være bemandet med kontrolpersonale døgnet rundt. 

Grænseovergangen Skomagerhus, som benyttes af gående, vil være bemandet med personale fra klokken 10.00 til 18.00. Uden for dette tidsrum henvises til de døgnåbne grænseovergange.

Grænseovergangen i Bettenæs, Beierskro, Sofiedal og Vilmkær vil kunne passeres af landmænd med særlig tilladelse.

Grænseovergangene i Siltoft, Rudbøl, Møllehus, Vindtved og Bøgelhus vil være lukkede.

På togstationerne i Padborg og Tønder udføres der kontrol i togene.

Rømø-Sild færgen vil sejle i normal drift.

Mediernes kontaktpunkt er Kommunikationsenheden på telefon 56 42 25 04.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

23. marts 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Seks blev sigtet for ikke at respektere indkørsel forbudt ved børnehave

Bødens størrelse er 1500 kroner.

20. marts 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Har du set manden her – han er mistænkt for knivstik begået på Sydals

Hvis du ser ham, så ring til politiet på 1-1-2.

19. marts 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

48-årig mand varetægtsfængslet efter fund af stor mængde piller

Den udenlandske mand blev stoppet under en indrejsekontrol ved grænsen. I køretøjet fandt politiet en stor mængde ulovlige piller.