Spring til hovedindhold

Forslag

Cyklist ramte udspændt hegnstråd

Politi beder borgerne om hjælp

Syd- og Sønderjyllands Politi fik natten til onsdag klokken 01.09 en anmeldelse fra en cyklist, der omkring klokken 00.40 var kørt ind i en hegnstråd på Duborgvej mellem Skast og Vester Gammelby ved Højer. Hegnstråden var spændt ud i brysthøjde henover vejen mellem et vejskilt og et træ. Hegnstråden sprang ved påkørslen, og den 31-årige mandlige cyklist kom ikke til skade. Politiet efterforsker nu sagen.

 

”Der er tale om mulig fareforvoldelse, og det kunne være gået langt værre. Vi vil meget gerne i kontakt med alle, der kan hjælpe os med at finde ud af, hvad der ligger bag dette. Blandt andet vil vi gerne tale med en person, der har været på stedet efter påkørslen og samlet hegnstråden op fra vejen og hængt den op på et vejskilt,” siger politikommissær John Christiansen.

 

Har du oplysninger til politiet, så ring til politiets servicecenter på telefon 1-1-4.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

29. maj 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Polsk mand idømt langvarig fængselsstraf og udvist for bestandig for narkosmugling

Den polske mand kørte over grænsen med 5.040 gram kokain, 3.611 gram heroin og 6.480 gram hash gemt i bilen. Han blev anholdt kort efter,

29. maj 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Patruljebåden standsede vandscooter i forbudszone

Politiet minder om at orientere sig i færdselsreglerne på vandet.

28. maj 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet fandt 400 ulovlige puff bars i bil ved indrejsekontrol

Bilen blev ført af en 42-årig dansk mand.