Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

13. september 2023 16:53

33-årig somalisk mand idømt fængsel og advarsel om udvisning i stor hvidvasksag

Den 33-årige erkendte at have hvidvasket for 45 millioner kroner og modtog dommen.

En 33-årig somalisk mand med adresse i København blev fredag ved Retten i Sønderborg idømt fire år og seks måneders års fængsel samt advarsel om udvisning i en sag om hvidvask af særlig grov beskaffenhed.

 

Den økonomiske kriminalitet fandt sted i perioden fra januar 2019 til september 2022, hvor den 33-årige spillede en central rolle i et kriminelt netværk, der hvidvaskede for mange millioner af kroner.

 

Den 33-årige erkendte at have hvidvasket for 45 millioner kroner.

Netværket bestod blandt andet af såkaldte muldyr, som formelt ejede selskaber i Danmark, og hvor der gennem selskabernes konti blev kanaliseret hvidvaskede penge til udlandet.

 

På denne måde forsøgte netværket at skjule, at pengene stammede fra kriminalitet, blandt andet unddragelse af skat og moms.

Den dømte fik konfiskeret 1,125 millioner kroner, ligesom han blev frakendt retten til at deltage i ledelsen af virksomheder i Danmark og i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset.

Den 33-årige erkendte sig skyldig og modtog dommen.

Anklagemyndigheden er tilfreds med dommen.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

19. marts 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet har sigtet borgere for at overtræde navneforbud

Politiet har sigtet flere borgere for overtrædelse af navneforbud i sag om frihedsberøvelse af barn

12. marts 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet forlænger nattelivszoner i Esbjerg og Sønderborg

Politiet vurderer fortsat, at nattelivszoner i Esbjerg og Sønderborg er relevante.

12. marts 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Landsretten stadfæster varetægtsfængsling

Vestre Landsret finder ikke, at der er særlig bestyrket mistanke om voldtægtsforsøg