Spring til hovedindhold

Forslag

47-årig hollandsk mand idømt fængsel og udvisning for indsmugling af hård narkotika

Den 47-årige blev anholdt ved Sæd Grænseovergang af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

En 47-årig hollandsk mand blev onsdag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt fem års fængsel og udvist for bestandig i en sag om indsmugling af 1,5 kilo kokain samt 11,3 gram ecstasy med henblik på videresalg.
 
Indsmuglingen fandt sted den 18. november 2021 ved Sæd Grænseovergang, hvor den 47-årige mand kom kørende i en personbil, der blev taget ud til stikprøvevis indrejsekontrol af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
 
Betjentene mistænkte i første omgang, at den 47-årige var narkopåvirket, og en efterfølgende ransagning af køretøjet førte til fundet af den hårde narkotika.
Den hollandske mand blev derefter anholdt i sagen.
 
Den 47-årige har været varetægtsfængslet frem til retsmødet og er fortsat fængslet.
 
Den hollandske mand har under sagen nægtet sig skyldig og tog betænkningstid med hensyn til anke af dommen til Vestre Landsret.
 
Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. 
UKA Vest er placeret i Padborg – tæt på landegrænsen til Tyskland. 
UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. 
På vegne af Dansk Politi hjemtager UKA Vest personer, der eksempelvis pågribes i Tyskland med tyvekoster fra Danmark. Det sker igennem europæiske arrestordrer, og personerne strafforfølges efterfølgende i Danmark for den begåede kriminalitet. UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland. 
I grænseregionen patruljerer UKA Vest, Landespolizei og Bundespolizei sammen i fælles patruljer for også operativt at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Smugling over landegrænsen til Tyskland har et særligt fokus i UKA Vest og en særlig Politi- og Toldenhed i Padborg gennemfører på baggrund af analyser og efterretninger indsatser rettet mod indsmugling af narkotika, våben, højt beskattede varer m.v.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

7. april 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Slovensk mand idømt otte års fængsel og permanent udvisning for indsmugling af opioider

Retssagen er den første i Danmark med en større mængde piller, efter at Folketinget i 2025 skærpede straffene væsentligt for besiddelse og salg af opioider.

3. april 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Slovensk mand skal for retten, tiltalt for indsmugling af stor mængde opioider

Retssagen er den første i Syd- og Sønderjylland med en større mængde piller, efter at Folketinget i 2025 skærpede straffene væsentligt for besiddelse og salg af opioider.

1. april 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

27-årig mand dømt for røveri og afpresning

Røveriet og afpresningen fandt sted over to dage i juni 2025 mod en 34-årig mand i sit hjem i Ølgod.