Syd- og sønderjyske færdselsbetjente er med til at høste erfaringer med brugen af krops- og hjelmkameraer

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.

 

I december samt i 2025 bliver færdselsbetjentene, der dækker den nordlige del af Syd- og Sønderjyllands Politikreds, udstyret med krops- og hjelmkameraer.

 

Betjentene skal indhente erfaringer fra en mere systematisk anvendelse af kameraerne i forbindelse med deres operative opgaver.

 

Der er dels tale om de tekniske erfaringer i forbindelse med brugen af kameraerne, dels erfaringer i forhold til, hvordan kameraet påvirker mødet mellem borger og politi.

 

Fem kredse deltager

Syd- og Sønderjyllands Politi er blandt i alt fem kredse, der deltager i projektet. De øvrige kredse er Midt- og Vestjylland, Vestegnen, Fyn samt Sydøstjylland.

 

- Vi tester kameraerne i vores færdselssektion, fordi der er tale om en gruppe medarbejdere, der er i kontakt med mange borgere, og hvor vi derfor umiddelbart kan få en række nyttige erfaringer med brugen af kameraerne, forklarer politikommissær Anders Borg fra Færdselssektion Nord.

 

Det er op til færdselsbetjenten – ud fra et konkret skøn – at vurdere, hvornår det er relevant at tænde for kameraet. Det kan fx være i en situation, hvor optagelserne kan bruges som bevismateriale i forbindelse med en færdsels- eller straffesag, eller hvor der i øvrigt er behov for at dokumentere et hændelsesforløb.

 

- Med optagelserne får vi solid dokumentation for, hvad der bliver sagt og gjort i forbindelse med en hændelse. Og et af erfaringspunkterne kan således være, om optagelser i sig selv kan virke konfliktnedtrappende, fordi sigtede ved, at vedkommende bliver optaget, forklarer Anders Borg.

 

 

Fakta om politiets brug af kropskamera

• Rigspolitiet har udarbejdet retningslinjer for brug af krops- og hjelmkameraer med principper for, hvornår og hvordan den enkelte betjent skal anvende kameraet. Fx må kameraet ikke være tændt, hvis betjenten bevæger sig ind på privat område, med mindre betingelserne i retsplejeloven er opfyldt.
  
  
• I 2021 gennemførte dansk politi et pilotprojekt om krops- og hjelmkameraer med fokus på at afprøve de juridiske retningslinjer ved brug i praksis. Siden har politikredsene kunnet benytte krops- og hjelmkameraer, og flere kredse har fx brugt kropskameraer i forbindelse med større indsatser ved fodboldkampe eller demonstrationer.

• Optagelse påbegyndes - så vidt muligt - umiddelbart i forbindelse med indledningen af den politiforretning, der giver anledning til optagelse.

• Optagelserne anvendes primært til dokumentation af lovovertrædelser, i forbindelse med efterforskning og senere som bevis i straffesager. Optagelserne vil også kunne bruges i behandlingen af klagesager.

• Videomaterialet opbevares i den enkelte kreds. Alt materiale, som ikke skal indgå i en konkret sag, slettes efter 30 dage.

• Anvendelse af krops- og hjelmkamera inkluderer ikke brug af ansigtsgenkendelse.