Spring til hovedindhold

Forslag

Politi er klar til en festlig lørdag i Esbjerg

Politiet vil være massivt tilstede i Esbjerg for at sikre ro, orden og tryghed hele lørdagen

Syd- og Sønderjyllands Politi er klar til en ny dag med mange mennesker i Esbjerg og er klar til at sørge for, at borgerne får en sikker og tryg oplevelse. Esbjerg Festuge er i fuld gang med fest for byens borgere med afslutning på Torvet i aften og der ventes også en del fodboldfans i byen, da der lagt op til fodboldfest. EfB fejrer i dag oprykning til 1. division efter sæsonens sidste kamp lørdag eftermiddag, blandt andet med en fanmarch gennem byen.

 

Der var egentlig ikke kun lagt op til festlige arrangementer i Esbjerg i dag. Rockergrupperingen Comanches MC havde planlagt at afholde et arrangement på Brolæggervej, hvor rockergrupperingen har holdt til gennem en årrække. Dette arrangement bliver ikke gennemført, efter Esbjerg Kommune fredag klokken 9.45 udstedte et samlingsstedsforbud over for Comanches MC på Brolæggervej. Bandegrupperingen Comanches har fortsat planer om at køre en tur i samlet flok rundt om Esbjerg lørdag eftermiddag.

 

”Der vil politiet også være til stede. Ikke for at give bandegrupperingen støtte, men fordi vores erfaring siger os, at en sådan kørsel kan skabe farlige situationer i trafikken for borgerne. Det vil vi forhindre og er derfor i området for at gribe ind over for adfærd, der udfordrer trafiksikkerheden”, siger politiinspektør Henrik Thrane Jensen.

 

Man vil på grund af de mange arrangementer kunne møde flere betjente i bybilledet end på en normal lørdag:

 

”Vi er fortsat klar til at sørge for, at alle byens borgere får en tryg og sikker oplevelse. Vi accepterer ikke utryghedsskabende adfærd fra rockergrupperinger, og politiet vil være massivt til stede. Vi er der for at sørge for, at borgerne kan få en god og sikker oplevelse - uanset om de er til musik eller fodbold, og vi opfordrer borgerne til at kontakte os, hvis de oplever noget, der gør dem utrygge. Så vil vi tage hånd om det”, siger politiinspektør Henrik Thrane Jensen.

 

Oplever du utryghedsskabende adfærd, så ring til politiet på telefon 1-1-4. Er der tale om noget akut, så ring 1-1-2.

 

FAKTA

Loven om samlingsstedsforbud trådte i kraft i 2017. Et samlingsstedsforbud udstedes af kommunen og gælder i tre måneder. Esbjerg Kommune udstedte et sådant forbud over for Comanches MC på Brolæggervej i 2023.

Et samlingsstedsforbud kan gøres permanent, hvis der sker overtrædelse af forbuddet i løbet af de tre måneder, det midlertidige forbud gælder. Dette skete ikke på Brolæggervej.

Loven giver mulighed for, at hvis der inden for to år efter et samlingsstedsforbud er udløbet, sker hændelser, som er til ulempe eller utryghed, kan kommunalbestyrelsen nedlægge et samlingsstedsforbud, der er gældende indtil det tilbagekaldes af kommunalbestyrelsen.

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

1. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Borger hjalp politiet med at finde gerningsmand

15-årig er fortsat sigtet for seks tilfælde af brandstiftelse i Padborg natten til søndag

1. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

34-årig mand er fængslet efter at have snydt sig til smykker og betalingskort

Torsdag blev en 34-årig mand idømt syv måneders fængsel for flere bedragerier. Det ene er foregået i Sønderborg. ​

30. juni 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

15-årig sigtet for brandstiftelse i Padborg

Syd- & Sønderjyllands Politi anholdt mandag aften en 15-årig dreng ​