Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

26. april 2021 00:09

Lokalråd inviteres til at sætte tryghed på dagsordenen

I slutningen af april inviterer Syd- og Sønderjyllands Politi og Esbjerg Kommune repræsentanter fra lokalrådene til et arrangement, som skal inspirere til lokale indbrudsforebyggende indsatser.

Esbjerg Kommunes 20 lokalråd bliver det helt centrale omdrejningspunkt i forbindelse med projektet ”Bo trygt i Esbjerg Kommune”, der skal bringe antallet af indbrud i private boliger i kommunen yderligere ned. Bag indsatsen står Syd- og Sønderjyllands Politi, Esbjerg Kommune og Bo trygt.

Det første skridt bliver taget på et digitalt møde den 29. april mellem repræsentanter for lokalrådene og aktørerne i kampagnen. 

På skærmen mødes repræsentanter fra Ribe, Gredstedbro, Bramming, Sønderris med flere og de skal bl.a. drøfte, hvordan trygheden opleves i lokalområdet, og hvilke tilbud lokalrådene kan gøre brug af, hvis de gerne vil sætte fokus på at øge trygheden og forebygge indbrud. Det sker ved at tage udgangspunkt i politiets opgørelse af antallet af indbrud i Esbjerg Kommune. 

- Lokalrådene har fingeren på pulsen og ved, hvad der snakkes om hen over hækken. Hvis rådene oplever, at snakken går på at forhindre indbrud, passe på hinandens huse, eller at nogle er utrygge, så byder Bo trygt på flere muligheder. Og det glæder vi os rigtig meget til at præsentere for lokalrådene, siger direktør for Børn & Kultur Jørn Henriksen, som står for at byde velkommen til det digitale møde.

På mødet vil de inviterede repræsentanter bl.a. møde vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Indsatsen kommer til at hvile på to ben. Dels kan den enkelte familie se kritisk på deres egen bolig i forhold til, om den kan sikres bedre mod indbrud. Det kan ofte gøres uden de store udgifter. Dels håber vi, at rigtig mange borgere går sammen som aktive nabohjælpere og passer godt på deres boligområde, forklarer han.

 

Nabohjælp holder indbrudstyve væk

To ud af tre tyve har oplevet at blive afbrudt af årvågne naboer. Og i tilgift kan aktive nabohjælpere forhindre op imod hvert fjerde indbrud. 

-  Indbrudstyve går uden om boligområder, hvor de ved, at der er risiko for at blive opdaget, fremhæver vicepolitiinspektøren.

Senere i år vil arrangørerne af Bo trygt-projektet desuden afvikle en række borgermøder, både digitalt – og når COVID-19-restriktionerne tillader det – også fysisk, hvor forebyggelse af indbrud er på dagsordenen.

Bag Bo trygt står TrygFonden, Foreningen Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

Kontaktinformation:
- Kommunikationsenheden hos Syd- og Sønderjyllands Politi, sjyl-kommunikation@politi.dk, telefon 5642 2504.
- Projektleder Christina Balslev Jespersen Saers, cbj@esbjerg.dk, telefon 7616 1867.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

24. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Dreng følte sig forfulgt af bil i Horne - der var tale om en medarbejder på job

En dreng på Horne Skole blev truffet grædende. Anmelder fulgte efter bil, så politiet kunne opklare sagens rette sammenhæng.

24. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Tre formodede gerningsmænd til syrebomber er fundet – tekniske spor undersøges nu

Den Mobile Politistation har besøgt Rørkjær Skole Urban onsdag, hvor mange benyttede sig af muligheden for en snak med betjentene efter tirsdagens fund af syrebomber i skolegården.

23. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Indsats efter syrebomber på skole er afsluttet – efterforskningen fortsætter

Tirsdag fandt medarbejdere på Rørkjær Skole Urban i Esbjerg syrebomber i skolegården.