Spring til hovedindhold

Forslag

Politi efterforsker fortsat dødsfald

Den Mobile Politistation kommer til Lustrup mandag, efter en 21-årig kvinde blev fundet livløs i byen søndag

​

Syd- og Sønderjyllands Politi fik søndag klokken 12.46 en anmeldelse om, at der var fundet en livløs kvinde i Lustrup syd for Ribe. Der var tale om en 21-årig kvinde fra lokalområdet, der lørdag aften var til studenterfest i Lustrup-Damhus Forsamlingshus.

 

Et område omkring forsamlingshuset var afspærret gennem flere timer, hvor politiet arbejdede intensivt med generel sporsikring, vidneafhøringer og andre efterforskningsmæssige indsatser. Afspærringen ved findestedet er nu fjernet, men der vil fortsat være en mindre afspærring i området, da der skal gennemføres enkelte undersøgelser mandag.

 

Politiet efterforsker fortsat bredt for at få klarlagt omstændighederne omkring dødsfaldet, herunder om der er tale om en ulykke eller der ligger en strafbar handling bag dødsfaldet. Der blev søndag aften foretaget et retslægeligt ligsyn på stedet, og de foreløbige undersøgelser tyder ikke på, at der ligger en strafbar handling bag dødsfaldet, men politiet afventer nu de sidste undersøgelser på stedet og en obduktion.

 

Den Mobile Politistation kommer til Lustrup mandag mellem klokken 11 og 16, hvor alle er velkomne til at komme forbi til dialog eller med eventuelle spørgsmål. I samme tidsrum vil Offerrådgivningen og en beredskabspræst være til stede i Lustrup-Damhus Forsamlinghus for alle, der har behov.

 

Politiet har ikke yderligere oplysninger i øjeblikket.

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

2. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Sigtelse frafaldet mod 51-årig mand i sag om dødsfald

Anklagemyndigheden ved Syd- & Sønderjyllands Politi har nu truffet afgørelse i sagen, hvor en 52-årig kvinde fra Vilslev i maj blev fundet død.

30. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet beslaglagde en stor mængde fyrværkeri

Hvis du har mistanke om ulovlig opbevaring eller ulovligt salg af fyrværkeri, så kontakt politiet.

30. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet søger vidner til hærværk i Rødding: Person med sort styrthjelm antændte fyrværkeri på adressen

Har du oplysninger, så kontakt politiet på 1-1-4.