Orientering om tilskadekommen betjents tilstand
Lægerne har erklæret betjenten uden for livsfare, men hendes tilstand er stadigvæk kritisk.
Syd- & Sønderjyllands Politi har fået tilladelse af familien til at give en kort orientering om den 25-årige betjent under uddannelse, der kom alvorligt til skade i forbindelse med en ulykke på E45 den 29. januar i år.
Den 25-årige kvindelige kollega er fortsat indlagt på intensiv afdeling på Odense Universitetshospital. Lægerne har nu erklæret hende uden for livsfare, men hendes tilstand er stadigvæk kritisk.
Familien takker samtidig for de mange venlige hilsner, som borgerne har sendt i forbindelse med ulykken, men appellerer samtidig til, at de fortsat får ro i forhold til den aktuelle situation.
Pressekontakt
Kommunikationsenheden
E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2052 6460 (ikke sms)