Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

23. marts 2023 13:04

Er du hjemme i påsken? Så vær en god nabo og kig efter kvarteret i helligdagene

For den enkelte er der ganske få og små opgaver forbundet med at være nabohjælper. Men indsatsen kan gøre en stor forskel i forhold til, om en indbrudstyv vælger området fra.

18.801.
Så mange aktive nabohjælpere er der i Syd- og Sønderjyllands Politikreds, som er med til at passe godt på boligområdet, og som dermed mindsker risikoen for indbrud.

 

Er du selv hjemme i påskedagene?
Så vær en god nabo og kig efter kvarteret.

 

For den enkelte er det ganske få og små opgaver. Men indsatsen kan gøre en stor forskel i forhold til, om en indbrudstyv vælger området fra.
Små ting kan gøre, at ferietomme boliger på vejen ser beboede ud. Detaljer som en bil i garagen og en tømt postkasse kan overbevise tyven om, at der nok er nogen hjemme – og dermed mindsker man risikoen for indbrud.

 

På samme måde er det en god idé at sige ’hej’ til borgere i kvarteret, du ikke kender – og spørge, om de har brug for hjælp. For tyvens største frygt er at blive genkendt. 

 

Du tilmelder dig Nabohjælpsordningen via en app, der er gratis, og som kan downloades i App Store eller i Google Play.
På denne måde kan du være sikker på, at du udelukkende deler oplysninger med naboerne, og du kan aftale, hvornår de kigger efter din bolig, og hvornår du kigger efter deres.

Rejser du selv væk? Gode råd inden du pakker kufferten…

Vent med at fortælle om ferien på sociale medier, til du er kommet hjem igen
Et foto på Facebook, Instagram og andre sociale medier, mens ferien står på, er det samme som at fortælle indbrudstyven, at din bolig er alene hjemme.
   
Er din stue et udstillingsvindue?
Er det nemt for en tyv at spotte, om det kan betale sig at begå indbrud i dit hjem?
Har du en iPad liggende på sofabordet eller andre værdifulde genstande liggende fremme i stuen, frister du svage sjæle.
Kig på din stue udefra og se det samme, som tyven ser. Gør det til en vane at gemme værdierne væk, når du tager hjemmefra.
   
Er der mon nogen hjemme?
Lidt opvask i køkkenet, legetøj i haven samt en kaffekop og en opslået avis på stuebordet. En række små ting gør, at dit hus ser beboet ud, mens du er væk på ferie – og kan gøre, at tyven fravælger dit hjem.

   
Hvor kigger tyven efter værdierne?
Rigtig mange borgere opbevarer smykkerne i soveværelset og på badeværelset. Det ved tyven, hvis han kommer på besøg. Vær derfor kreativ og find alternative gemmesteder til værdierne.

Hjælp ikke tyven med at bryde ind

Alle handymænd med respekt for sig selv har værktøj og andre redskaber derhjemme.
Men husk at låse redskabsskuret eller garagen af, så tingene ikke ender i hånden på en tyv, der bruger en skruetrækker eller en spade til at brække din terrassedør eller dit vindue op med. Mere avanceret værktøj skal der ikke til.
Husk også at låse stiger og andre redskaber inde.

 

Nyttige links: 

 

Sådan henter du Nabohjælpsappen
Google Play
App Store

 

Flere gode råd

botrygt.dk
Her kan du læse gode råd om, hvordan du sikrer din bolig mod tyveri

 

Nabohjælp.dk
Her kan du læse om ordningen og tilmelde dig – og husk også at hente Nabohjælpsappen

 

Stop-e-hæleri.dk

Uden hæler, inden stjæler, lyder den gamle talemåde. Læs om, hvordan du undgår at købe stjålne genstande, når du køber brugt på nettet. Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen står bag hjemmesiden.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

24. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Dreng følte sig forfulgt af bil i Horne - der var tale om en medarbejder på job

En dreng på Horne Skole blev truffet grædende. Anmelder fulgte efter bil, så politiet kunne opklare sagens rette sammenhæng.

24. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Tre formodede gerningsmænd til syrebomber er fundet – tekniske spor undersøges nu

Den Mobile Politistation har besøgt Rørkjær Skole Urban onsdag, hvor mange benyttede sig af muligheden for en snak med betjentene efter tirsdagens fund af syrebomber i skolegården.

23. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Indsats efter syrebomber på skole er afsluttet – efterforskningen fortsætter

Tirsdag fandt medarbejdere på Rørkjær Skole Urban i Esbjerg syrebomber i skolegården.