Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

15. december 2025 16:57

Politiet beder offentligheden om hjælp i forbindelse med sag om knivstikkeri

Politiet offentliggør to signalementer for at få personerne identificeret.

Syd- & Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af et knivstikkeri på Søndergårds Allé i Esbjerg søndag klokken cirka 23.00, hvor en 32-årig mand blev stukket flere gange.

 

Vidner har set flere personer forlade stedet, og dem er politiet interesseret i at få identificeret.

 

Hvis nogle borgere i området omkring Søndergårds Allé, og de omkringliggende gader har bemærket en gruppe af personer omkring gerningstidspunktet eller er i besiddelse af videoovervågning, er vi interesserede i at høre fra dem.

 

I forbindelse med efterforskningen er Syd- & Sønderjyllands Politi i besiddelse af to signalementer, som vi offentliggør med henblik på at få borgernes hjælp til identifikation, da vi ønsker at komme i kontakt med personerne.

 

A: Mand, lys i huden, talte dansk, ca. 175 cm. høj, langt rødt skæg, mørk kasket, mørk jakke og mørke bukser.

 

B: Mand, kraftig af bygning, iført sort strikhue trukket ned i panden, sort halsedisse trukket op til øjnene, mørk jakke og mørke bukser.

 

Derudover efterlyser vi en sort, mindre personbil, som er set køre på Ewalds Allé mod øst omkring anmeldelsestidspunktet klokken 23.07.

Såfremt borgere på Ewalds Allé eller i de omkringliggende gader har oplysninger i sagen eller er i besiddelse af relevant videoovervågning, bedes de også kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

1. april 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

27-årig mand dømt for røveri og afpresning

Røveriet og afpresningen fandt sted over to dage i juni 2025 mod en 34-årig mand i sit hjem i Ølgod.

31. marts 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Polsk mand varetægtsfængslet i sag om groft smugleri af cigaretter for millioner

Da betjente fra UKA Vest undersøgte en varebil, lå der kasser med i alt 1.659.800 cigaretter i varerummet. I told og afgifter repræsenterer de en værdi på mindst 3,26 millioner kroner.

23. marts 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Seks blev sigtet for ikke at respektere indkørsel forbudt ved børnehave

Bødens størrelse er 1500 kroner.