Spring til hovedindhold

Forslag

Politiet efterlyser flugtbilist

79-årig mand alvorligt kvæstet efter færdselsulykke mellem Varde og Esbjerg.

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med en alvorlig færdselsulykke tidligere onsdag nær Alslev mellem Varde og Esbjerg.

Politiet modtog klokken 15.45 en anmeldelse om, at en firehjulstrækker havde påkørt en cyklist på Hjerting Landevej nær Alslev. Bilisten var desuden ikke standset, men var fortsat i retning mod Esbjerg.

Cyklisten, en 79-årig mand, blev alvorligt kvæstet ved ulykken. 
Der blev ydet livreddende førstehjælp på stedet, og den 79-årige blev med lægehelikopter fløjet til Skejby Sygehus i Århus, hvor hans tilstand betegnes som yderst kritisk.

De pårørende er underrettet.

Syd- og Sønderjyllands Politi håber at høre fra vidner til ulykken og fra borgere, der i øvrigt måtte have kendskab til hændelsen og flugtbilisten.

 

Signalement af køretøjet

  • En pickup/firehjulstrækker med åbent lad
  • Brun eller bronzefarvet
  • Højre sidespejl er beskadiget som følge af ulykken
  • Ukendt model, men der kan være tale om en Toyota eller en VW
  • Der var en enkelt person i køretøjet, da ulykken fandt sted
  • Bilen kom kørende ad en sidevej nord for Alslev og drejede derefter ud på Hjerting Landevej
  • Køretøjet fortsatte i sydgående retning mod Esbjerg efter ulykken

Borgere kan kontakte politiets servicecenter på telefon 1-1-4.

Syd- og Sønderjyllands Politi gennemførte en række tekniske undersøgelser på ulykkesstedet, hvilket betød, at en del af Hjerting Landevej var spærret af. Men strækningen er nu åben for trafik igen.

Pressens kontaktpunkt er Vagtcentralen.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

29. august 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

24-årig mand fremstilles i grundlovsforhør efter eftersættelse i Haderslev

Grundlovsforhøret begyndte klokken 11.00 ved Retten i Sønderborg. Fremstillingen forventes at foregå for åbne døre.

25. august 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Hverdagshelte fik dusør og tak af Syd- og Sønderjyllands Politi

To borgere fik i dag tak, dusør og diplom for deres ekstraordinære indsats

29. juli 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Vi moderniserer indgangspartiet på hovedstationen i Esbjerg - ekspeditionen er fortsat åben

Arbejdet varer fra onsdag den 5. august til fredag den 11. september.