Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

14. august 2019 16:28

Politiet vil gerne i kontakt med yngre mand, der blev overfaldet i Haderslevs natteliv

Politiet har identificeret gerningsmændene i kraft af videoovervågning, men mangler at komme i kontakt med offeret.

Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker at komme i kontakt med en yngre mand, der søndag den 28. juli klokken 03.30 blev udsat for grov vold på Gravene i Haderslev.

Syd- og Sønderjyllands Politi, Områdecenter Nordøst, har fået kendskab til voldshændelsen i kraft af videoovervågning, men da den unge mand ikke selv har kontaktet politiet og anmeldt overfaldet, opfordrer vi ham til at henvende sig ved at kontakte vores Servicecenter på telefon 1-1-4.

 

På videoovervågningen kan man se, at den mandlige forurettede inden hændelsen kommer gående fra Nørregade og tværs over Gravene i retning mod Tribunen. Manden har en pizza i hånden, og da han passerer Danske Bank på Gravene, går han forbi en gruppe personer, der står og diskuterer, hvorefter overfaldet finder sted.

Gerningsmændene er allerede identificerede i forbindelse med anden efterforskning.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

14. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet fandt 10.070 ulovlige puff bars i varebil

Bilen blev ført af en 48-årig rumænsk mand

13. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

To narkosmuglere idømt 22 års fængsel

To belgiske statsborgere blev i dag dømt for indsmugling af 35 kilo amfetamin

12. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

En mobil politistation skal servicere borgerne i Skærbæk

Politiet vil på en synlig placering ved Skærbækcentret fortsat være til stede i byen om onsdagen