Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

9. september 2026 13:43

Tre mænd sigtet for salg af narko

Syd- & Sønderjyllands Politi fandt en større mængde narkotika ved to ransagninger

Mandag aften fandt patruljer fra Syd- & Sønderjyllands Politi en større mængde narkotika, da man omkring klokken 20 samtidigt ransagede to adresser i Esbjerg. Den ene af de to adresser blev efter politiets opfattelse brugt til opbevaring af narkotika, mens der blev solgt narkotika fra den anden adresse. Der var tale om en større mængde hash, kokain og piller (opioider). Derudover blev et større kontantbeløb beslaglagt, da politiet mener, pengene stammer fra salg af narko.

 

I forbindelse med ransagningerne blev tre personer, som mistænkes for at stå for salg af narkotikaen, anholdt. Der er tale om tre mænd på 26, 28 og 30 år, der alle er fra Esbjerg Kommune. De tre blev afhørt og løsladt igen onsdag morgen, efter der var taget fotos, fingeraftryk og DNA fra dem alle tre. De er alle fortsat sigtet for videresalg af narkotika, og politiet fortsætter efterforskningen.

 

Politiet har af hensyn til efterforskningen ikke yderligere oplysninger i øjeblikket.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

10. september 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politi beslaglægger to alt for hurtige el-køretøjer

Syd- & Sønderjyllands Politi beslaglagde onsdag både en for hurtig el-knallert og et for hurtigt el-løbehjul

10. september 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politi: Helt uacceptabel opførsel

Politi og kommune opfordrer kraftigt forældre på Nordals Skolen i Nordborg til at tale med deres børn

8. september 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Beslaglagt løbehjul kunne køre 146 km/t

Syd- & Sønderjyllands Politi beslaglagde mandag et el-løbehjul i Aabenraa