Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

4. september 2025 15:36

Tre unge sigtet for hærværk i Ribe

Politiet er i dialog med både kommune og forældre i sagen

Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet tre unge for hærværk i Ribe.

 

Natten til fredag den 15. august blev legepladsen Riplay ved Ribe Fritidscenter udsat for groft hærværk, hvor kunstgræs blev ødelagt og rutsjebaner overhældt med benzin. Politiet indledte en efterforskning og har nu sigtet tre unge på 15-16 år for hærværket.

 

”Vi har efter gennemsyn af videoovervågning og afhøringer fundet frem til tre gerningspersoner, der nu er sigtet i sagen. Da der er tale om unge mennesker på 15-16 år, er vi udover straffesagen også i dialog med både Esbjerg Kommune og de unges forældre om sagen,” siger politikommissær Claus Løbner.

 

De tre sigtede er alle fra lokalområdet.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

16. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Alvorlig færdselsulykke i Brørup

Seks personer involveret i ulykken. To er afgået ved døden, mens en tredje person er indlagt i kritisk tilstand ​

14. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet fandt 10.070 ulovlige puff bars i varebil

Bilen blev ført af en 48-årig rumænsk mand

13. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

To narkosmuglere idømt 22 års fængsel

To belgiske statsborgere blev i dag dømt for indsmugling af 35 kilo amfetamin