Spring til hovedindhold

Forslag

Politi melder om rolig fanmarch og motorcykeltur

Både fodbold-fanmarch og rockergrupperings køretur i Esbjerg forløb i god ro og orden, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi har lørdag eftermiddag været tilstede ved både fodbold-fanmarch og rockergrupperings køretur i Esbjerg. Begge dele forløb i god ro og orden, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

 

Der er en del fodboldfans i Esbjerg lørdag, da der lagt op til fodboldfest. EfB fejrer oprykning til 1. division efter sæsonens sidste kamp lørdag eftermiddag, blandt andet med fanmarchen gennem byen inden kampen.

 

Der var egentlig ikke kun lagt op til festlige arrangementer i Esbjerg i dag. Rockergrupperingen Comanches MC havde planlagt at afholde et arrangement på Brolæggervej, hvor rockergrupperingen har holdt til gennem en årrække. Dette arrangement bliver ikke gennemført, efter Esbjerg Kommune fredag udstedte et samlingsstedsforbud over for Comanches MC på Brolæggervej. Bandegrupperingen Comanches gennemførte lørdag eftermiddag en planlagt køretur på motorcykler rundt om Esbjerg.

 

”Der var politiet til stede. Ikke for at give bandegrupperingen støtte, men fordi vores erfaring siger os, at en sådan kørsel kan skabe farlige situationer i trafikken for borgerne. Det ville vi forhindre og var derfor i området for at gribe ind over for adfærd, der udfordrer trafiksikkerheden. Vi kan konstatere, at alt forløb roligt,” siger politiinspektør Henrik Thrane Jensen.

 

Udover dagens fodboldfest afvikles den sidste dag i Esbjerg Festuge også lørdag og man vil kunne møde flere betjente i bybilledet end på en normal lørdag:

 

”Vi er fortsat klar til at sørge for, at alle byens borgere får en tryg og sikker oplevelse - uanset om de er til musik eller fodbold, og vi opfordrer borgerne til at kontakte os, hvis de oplever noget, der gør dem utrygge. Så vil vi tage hånd om det”, siger politiinspektør Henrik Thrane Jensen.

 

Oplever du utryghedsskabende adfærd, så ring til politiet på telefon 1-1-4. Er der tale om noget akut, så ring 1-1-2.

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

6. november 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet var i nat tilstede i boligkvarter i Esbjerg

En 24-årig bevæbnet mand blev anholdt kort før klokken 5

5. november 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politistation i Varde lukker midlertidigt

Der vil være samme politimæssige dækning af området som normalt trods lukning

3. november 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

To thailandske kvinder dømt i sag om organiseret menneskehandel og bordelvirksomhed

Retten fandt det bevist, at fem thailandske kvinder i kraft af deres sårbare situation blev tvunget til bordelvirksomhed under nedværdigende forhold i Fredericia og Horsens.