Spring til hovedindhold

Forslag

Politiet søger vidner til hændelser, hvor en ukendt mand opsøger børn ved Rødding Skole

Tidligere i denne uge opsøger en ukendt mand drenge ved Rødding Skole/SFO og tilbyder, at de kan tage med ham hjem og spille Playstation. Ingen af børnene tager imod tilbuddet.

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af to mistænkelige forhold ved Rødding Skole/SFO, Rytterdam 9, Rødding, i Vejen Kommune.

Tirsdag den 16. maj og onsdag den 17. maj mellem klokken 15.00 og 16.00 bliver to mindreårige drenge - en dreng i hvert tilfælde - mødt af en ukendt mand, der tilbyder drengene, at de kan tage med ham hjem og spille Playstation.

Ingen af børnene tager imod tilbuddet.

Der er på nuværende tidspunkt intet, som viser, at manden har villet gøre børnene noget ondt, men omvendt skaber sådanne hændelser naturligvis bekymring. Vi opfordrer derfor også personen til selv at kontakte politiet for at få talt hændelsesforløbet igennem. Desuden søger vi vidner til hændelserne. Personen og øvrige borgere kan kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.

Signalement
Børnene har givet følgende signalement af manden:

  • Voksen mand
  • Havde hår på hovedet, men frisuren var ukendt
  • Var iført sort jakke, sorte bukser og bar solbriller

Syd- og Sønderjyllands Politi vil desuden være til stede med Den Mobile Politistation mandag den 22. maj fra klokken 13:00 - 17.00 ved P-pladsen ved ABC Lavpris, Østergade 33, i Rødding.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

12. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

27-årig sigtet for blufærdighedskrænkelse

En pige under 15 år opdagede i går, at der blev filmet med mobiltelefon i et omklædningsrum

11. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

32-årig mand idømt 14 års fængsel for indsmugling af amfetaminolie

Manden, som er norsk statsborger, er fængslet efter dom.

10. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

38-årig mand sigtet for flere tilfælde af hærværk i Rødding

Ved hærværket blev der ligeledes skrevet hadefulde ytringer. Politiets efterforskning og borgernes tip ledte til manden.