Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

8. september 2025 03:37

Politi efterforsker skudepisode i Vejen

34-årig mand anholdt i nat mistænkt for forsøg på manddrab

Syd- og Sønderjyllands Politi fik søndag aften ved 23.30-tiden flere anmeldelser om, at der var blevet hørt skud i den sydlige del af Vejen, og patruljer blev straks sendt til stedet. En person er anholdt.

 

Anmeldelserne lød på, at der skulle være afgivet skud ved Rønnebærhaven i Vejen. Politiet kunne konstatere, at en 44-årig mand var blevet ramt af skud, og han blev bragt på sygehuset. Den 44-årige er i øjeblikket uden for livsfare.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi indledte en efterforskning, der fortsat er i gang. I forbindelse med efterforskningen anholdt politiet omkring klokken 02.30 en 34-årig mand i Ribe, der er mistænkt for at stå bag skudepisoden. Den 34-årige er sigtet for forsøg på manddrab.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi vil natten igennem være til stede på en adresse i Vejen og en i Ribe. Efterforskningen fortsætter, og politiet har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger om sagen.

 

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

23. juni 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet fandt kobberskrot i bil ved udrejsekontrol

Fem personer anholdt for tyveri.

22. juni 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Serbisk mand idømt 13 års fængsel og udvist for bestandig i narkosag

Den 42-årige mand blev dømt for at have været i besiddelse af og videreoverdraget i alt 50 kilo amfetamin, fire kilo kokain samt 20 kilo hash.

22. juni 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Rumænsk mand idømt fængsel og udvisning for i alt 58 indbrud og indbrudsforsøg i Jylland

Sagen har været efterforsket af Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) i Padborg.