Spring til hovedindhold

Forslag

Skybrud og torden skabte travlhed for politi og brandvæsen i Esbjerg

Myndighederne har ikke modtaget anmeldelser om personskade.

Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydvestjysk Brandvæsen har torsdag eftermiddag haft travlt med at håndtere følgerne af et skybrud og tordenvejr, der ramte Esbjerg by.

 

Den største opgave bestod i Grøn Koncert med cirka 20.000 gæster, hvor arrangøren måtte afbryde arrangementet som følge af de omfattende regnmængder. Politiet og Sydvestjysk Brandvæsen var hurtigt til stede og myndighedernes opgave bestod i at sikre, at koncertgæsterne kom godt fra stedet, hvilket lykkedes. I den forbindelse skal der lyde en stor tak til de mange koncertgæster, der forlod området i god ro og orden.

 

Derudover har den kraftige regn betydet oversvømmede områder i Esbjerg, hvor kloakdæksler er sprunget op. Af samme årsag opfordrer myndighederne til, at borgerne p.t. holder sig væk fra de oversvømmede områder. I forbindelse med de store vandmængder har Sydvestjysk Brandvæsen rekvireret assistance hos Beredskabsstyrelsen, der assisterer med at løse de løbende opgaver.

 

Myndighederne har modtaget en del anmeldelser fra borgere, men er ikke bekendt med, at nogen er kommet til skade som følge af uvejret.

 

DMI varsler forsat regn i løbet af torsdag aften i Esbjerg og Blaavand, men ikke i de mænger og med den styrke, som vi oplevede tidligere i dag.

 

Status klokken 19:00 vedrørende de oversvømmede områder i Esbjerg:

 

- Bilka-krydset (Der er lidt vand, men strækningen er farbar)

- Storegade/Jernevej/Strandby Kirkevej (vejnavn rettet) (Der pumpes nu)

- Storebæltsvej (Er afspærret og vil være lukket pga. underminering. Esbjerg Kommune laver omkørselsplan)

- Skolebakken (Der pumpes nu)

- Nørrebrogade/Jernbanegade (Indsatsen er i gang) 

- Baggens Allé (Indsatsen er i gang (Indsatsen er i gang)

- Strandby Kirkevej (ved Jernbanen) (Fortsat afspærret)

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

24. april 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiets fastvingede drone er beskadiget

I den næste periode vil den derfor ikke flyve.

23. april 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Dom i sag om vold begået i Varde

To mænd blev idømt fængsel, mens retten afgjorde, at en tredje mand handlede i nødværge.

21. april 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Der rejses ikke tiltale mod 84-årig mand

En 55-årig mand er fortsat varetægtsfængslet i sagen, hvor en 71-årig kvinde blev dræbt