Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

19. marts 2026 15:30

48-årig mand varetægtsfængslet efter fund af stor mængde piller

Den udenlandske mand blev stoppet under en indrejsekontrol ved grænsen. I køretøjet fandt politiet en stor mængde ulovlige piller.

En 48-årig serbisk statsborger blev i forbindelse med en indrejsekontrol ved Kruså grænse standset natten mellem onsdag og torsdag. I bilen fandt politiet en stor mængde ulovlige piller, og den 48-årige mand blev derfor anholdt og bilen bragt til yderligere undersøgelse. 
Den indledende optælling viser, at der i bilen var cirka 203.000 Tramadol-piller samt cirka 177.000 Benzodiazipiner. For begge typer pillers vedkommende er der tale om stærk og receptpligtigt medicin, som er afhængighedsskabende. 
Den 48-årige mand blev i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg sigtet for ulovlig indførsel af pillerne. 
 
”Vi har med beslaglæggelsen i dag fjernet en meget stor mængde ulovlige piller fra at komme ind i Danmark. Det glæder vi os over, da stofferne i den type piller er meget afhængighedsskabende. Nu fortsætter den videre efterforskning af sagen, og herunder vil de beslaglagte piller blive analyseret,” siger politikommissær John Müller, UKA Vest ved Syd- & Sønderjyllands Politi. 
 
Dommeren varetægtsfængslede den 48-årige mand i 4 uger. Han nægtede forholdet, men kærede ikke dommerens kendelse om varetægtsfængsling. 
 
FAKTA  
Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- & Sønderjyllands Politi, der er placeret i Padborg. UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseområdet, ligesom afdelingen analyserer, efterforsker og moniterer grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis omrejsende kriminelle grupper, og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Toldstyrelsen, Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

3. april 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Slovensk mand skal for retten, tiltalt for indsmugling af stor mængde opioider

Retssagen er den første i Syd- og Sønderjylland med en større mængde piller, efter at Folketinget i 2025 skærpede straffene væsentligt for besiddelse og salg af opioider.

1. april 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

27-årig mand dømt for røveri og afpresning

Røveriet og afpresningen fandt sted over to dage i juni 2025 mod en 34-årig mand i sit hjem i Ølgod.

31. marts 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Polsk mand varetægtsfængslet i sag om groft smugleri af cigaretter for millioner

Da betjente fra UKA Vest undersøgte en varebil, lå der kasser med i alt 1.659.800 cigaretter i varerummet. I told og afgifter repræsenterer de en værdi på mindst 3,26 millioner kroner.