Spring til hovedindhold

Forslag

To polske mænd idømt fængsel og udvisning for hæleri af cykler

De to mænd blev i maj stoppet i en lastbil nær Padborg med 32 hælede cykler til en værdi af 200.000 kroner.

To mænd på 24 og 28 år, begge polske statsborgere, blev tirsdag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg hver idømt tre måneders ubetinget fængsel samt udvisning i seks år for hæleri af 32 cykler.

De to mænd blev anholdt lørdag den 23. maj tidligt om morgenen i en lastbil på Sønderjyske Motorvej nær Padborg af en patrulje fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

 

I lastbilen var der 32 cykler, heraf flere mærkevarecykler. Det er i forbindelse med efterforskningen lykkedes at dokumentere, at 15 af de 32 cykler var stjålet. Og da de to polske mænd ikke kunne give nogen troværdig forklaring på, hvor de øvrige 17 cykler stammede fra, fandt retten det bevist, at alle 32 cykler var blevet hælet.

UKA Vest har opgjort den samlede værdi af de 32 cykler til i runde tal 200.000 kroner.

De to polske mænd har under sagen nægtet sig skyldige.
  
Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere.
UKA Vest er placeret i Padborg – tæt på landegrænsen til Tyskland. UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland.
På vegne af Dansk Politi hjemtager UKA Vest personer, der eksempelvis pågribes i Tyskland med tyvekoster fra Danmark. Det sker igennem europæiske arrestordrer, og personerne strafforfølges efterfølgende i Danmark for den begåede kriminalitet.
UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland.
I grænseregionen patruljerer UKA Vest, Landespolizei og Bundespolizei sammen i fælles patruljer for også operativt at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Smugling over landegrænsen til Tyskland har et særligt fokus i UKA Vest og en særlig Politi- og Toldenhed i Padborg gennemfører på baggrund af analyser og efterretninger indsatser rettet mod indsmugling af narkotika, våben, højt beskattede varer m.v.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

19. december 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Tre personer dømt for narkosmugling og hvidvask

Efter en langvarig efterforskning blev to mænd og en kvinde i dag dømt i sag med smugling af kilovis af kokain og hvidvask af millioner.

19. december 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

59-årig mand dømt for underslæb i en forening

Selv om manden havde betalt en stor del tilbage, blev han dømt for det fulde beløb.

19. december 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- og sønderjyske færdselsbetjente er med til at høste erfaringer med brugen af krops- og hjelmkameraer

Betjentene skal indhente erfaringer fra en mere systematisk anvendelse af kameraerne i forbindelse med deres operative opgaver.