Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

4. oktober 2019 18:15

Tredje anholdelse i sag om tyveri af 73 skinker

En 32-årig mand, rumænsk statsborger, blev fredag ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet frem til den 23. oktober, sigtet for tyveriet.

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi har anholdt en tredje person i en sag om tyveri og hæleri af 73 skinker.

En 32-årig mand, rumænsk statsborger, blev fredag ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet frem til den 23. oktober, sigtet for tyveriet.

 

Den sigtede nægter og har kæret varetægtsfængslingen.

De to øvrige anholdelser fandt sted i forbindelse med ransagningen af en varebil nær grænsen natten mellem tirsdag og onsdag.
De øvrige anholdte er også rumænske statsborgere, der også er varetægtsfængslet frem til den 23. oktober. Begge nægter sig skyldige.

Skinkerne vejer et kilo stykket og repræsenterer en samlet værdi på cirka 20.000 kroner.
Desuden blev der ved ransagningen fundet et såkaldt juletræ, en skinkeholder, til brug ved transport.

UKA Vest efterforsker fortsat sagen.

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Vest er placeret i Padborg – tæt på landegrænsen til Tyskland. UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. På vegne af Dansk Politi hjemtager UKA Vest personer, der eksempelvis pågribes i Tyskland med tyvekoster fra Danmark. Det sker igennem europæiske arrestordrer, og personerne strafforfølges efterfølgende i Danmark for den begåede kriminalitet. UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland. I grænseregionen patruljerer UKA Vest, Landespolizei og Bundespolizei sammen i fælles patruljer for også operativt at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Smugling over landegrænsen til Tyskland har et særligt fokus i UKA Vest og en særlig Politi- og Toldenhed i Padborg gennemfører på baggrund af analyser og efterretninger indsatser rettet mod indsmugling af narkotika, våben, højt beskattede varer m.v.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

19. juli 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet undersøger mulig bevidst placering af træstammer på togskinner i Ølgod

Ingen personer kom til skade, da et lokaltog søndag morgen omkring klokken 07.15 påkørte flere træstammer og grene på togskinnerne i Ølgod. Togtrafikken gennem byen er indstillet, mens politiet gennemfører omfattende undersøgelser på stedet.

17. juli 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Hurtig efterforskning sikrede, at borgere kan få penge samt møntsamling retur i bankbudssag

Syd- & Sønderjyllands Politi har de seneste tre måneder modtaget 34 anmeldelser om bankbudssager. Sagerne har udløst 45 sigtelser.

16. juli 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet har beslaglagt et stort antal kobbergenstande i sag om tyverier fra blandt andet en skole og fra gravsteder

Ved ransagningerne beslaglagde betjentene blandt andet bronzeskulpturen "Mor med Barn", der i august 2025 blev stjålet fra Skads Skole i Esbjerg. Skulpturen repræsenterer en værdi på 750.000 kroner.