Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

3. november 2021 17:11

66-årig mand sigtet for trusler mod kommunalpolitiker i Aabenraa Kommune

Den 66-årige erkender, at han har kontaktet politikeren, men afviser, at der har været tale om trusler.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog onsdag formiddag anmeldelse om, at en kommunalpolitiker i Aabenraa Kommune var blevet udsat for trusler, blandt andet dødstrusler.
 
Truslerne var dels fremsat pr. telefon søndag aften, dels havde vedkommende tirsdag aften modtaget trusler, der var skrevet på en pizzabakke, som var klistret på kommunalpolitikerens postkasse.
 
Efterforskningen har ført til, at en 66-årig mand fra lokalområdet er blevet sigtet for overtrædelse af straffeloven ved at have truet en folkevalgt politiker, og er blevet afhørt til sagen. 
 
Den 66-årige erkender, at han dels har ringet til kommunalpolitikeren, dels har skrevet på en pizzabakke og klistret den på politikerens postkasse. Men den sigtede afviser dog, at der har været tale om trusler eller dødstrusler.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

2. juni 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiets efterforskning og analyse ledte til stor mængde tyvekoster

Fem rumænske mænd blev anholdt fredag eftermiddag, fremstillet i grundlovsforhør lørdag og er nu varetægtsfængslede i fire uger.

29. maj 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Polsk mand idømt langvarig fængselsstraf og udvist for bestandig for narkosmugling

Den polske mand kørte over grænsen med 5.040 gram kokain, 3.611 gram heroin og 6.480 gram hash gemt i bilen. Han blev anholdt kort efter,

29. maj 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Patruljebåden standsede vandscooter i forbudszone

Politiet minder om at orientere sig i færdselsreglerne på vandet.