Politi og samarbejdspartnere tager på tryghedsvandring i Rødding
Emnet er de tilfælde af hærværk, som er sket i byen – senest den 23. oktober.
Syd- & Sønderjyllands Politi samt flere andre repræsentanter fra Lokalrådet i Vejen Kommune mødes mandag eftermiddag i Rødding til en tryghedsvandring. Her er initiativtagerne til det fakkeloptog, der var i Rødding, også inviteret med.
Parterne vil besøge de steder, som har været udsat for hærværk samt tale om de episoder, der er foregået, og hvad der kan gøres fremover.
”I Lokalrådet har vi taget initiativ til denne tryghedsvandring. Når så mange borgere i Rødding samles i et fredeligt fakkeloptog, er det et emne, som fylder i lokalbefolkningen. Derfor vil vi gerne understøtte med denne tryghedsvandring,” siger vicepolitiinspektør Søren Vraa Larsen, Syd- & Sønderjyllands Politi.
Efterforskningen af hærværkssagerne fortsætter, mens det mandag handler om at få indsigt og indtryk med fokus på fremadrettet at kunne forebygge lignende episoder.
De emner og mulige tiltag, der foreslås under tryghedsvandringen, vil efterfølgende blive vurderet.
”Tryghedsvandringen er et godt lokalt initiativ. Vejen Kommune vil gerne indgå i dialog om mulighed for eventuelle tiltag, som med fordel kan sættes i gang”, siger direktør Gülcan Güven Grud, Vejen Kommune.
Til pressen:
Hvis I ønsker at følge tryghedsvandringen, beder vi jer om senest mandag klokken 12.00 at tilmelde jer via sjyl-kommunikation@politi.dk
Så vil vi sørge for, at I får opdateret information om mødested samt tidspunkt. En leder i politiet vil i forbindelse med tryghedsvandringen kunne give jer en aktuel status på efterforskningen af hærværkssagerne.
Pressekontakt
Kommunikationsenheden
E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2052 6460 (ikke sms)