Spring til hovedindhold

Forslag

Fem rumænske butikstyve anholdt

Tre butikstyve i Esbjerg og to i Haderslev fremstilles i dag i grundlovsforhør

​

Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt i går fem rumænske butikstyve, der alle fremstilles i grundlovsforhør i dag.

 

Klokken 14.18 fik politiet en anmeldelse om butikstyveri i Normal, hvor to gerningspersoner havde stjålet produkter i Normal i Haderslev for mere end 18.000 kroner. Personalet tilbageholdt den ene mand, der blev anholdt. Den anden mand var flygtet fra stedet i en bil.

 

Bilen blev klokken 18.45 standset på motorvejen på Sjælland, hvor føreren blev anholdt. I bilen blev der fundet tyvekoster, der formodes at stamme fra tyverier i både Haderslev, Vojens, Køge og Nykøbing Falster. De to rumænske mænd på 33 og 47 år fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg i dag klokken 14 sigtet for tyveri.

 

Klokken 15.22 fik politiet en anmeldelse fra Bygma på Darumvej i Esbjerg, hvor tre rumænere havde stjålet batterier til elværktøj for omkring 10.000 kroner. Gerningspersonerne var kørt fra stedet i en fransk indregistreret bil. En patrulje fik kontakt med bilen i Tarp kort tid efter, og de tre personer blev anholdt klokken 16.32. I bilen blev der fundet en række tyvekoster.

 

Der er tale om to rumænske mænd på 32 og 33 år og en rumænsk kvinde på 30 år. De fremstilles alle tre i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg klokken 14 i dag sigtet for tyveri.

 

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

2. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Sigtelse frafaldet mod 51-årig mand i sag om dødsfald

Anklagemyndigheden ved Syd- & Sønderjyllands Politi har nu truffet afgørelse i sagen, hvor en 52-årig kvinde fra Vilslev i maj blev fundet død.

30. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet beslaglagde en stor mængde fyrværkeri

Hvis du har mistanke om ulovlig opbevaring eller ulovligt salg af fyrværkeri, så kontakt politiet.

30. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet søger vidner til hærværk i Rødding: Person med sort styrthjelm antændte fyrværkeri på adressen

Har du oplysninger, så kontakt politiet på 1-1-4.