Lastvognschauffør sigtet for uagtsomt manddrab
Efterforskning af færdselsulykke ved Vejen den 12. maj 2026 fortsætter
Syd- & Sønderjyllands Politi har sigtet en 27-årig mand, der var fører af en lastvogn, der var involveret i et færdselsulykke den 12. maj 2026 klokken 19.21 på Haderslevvej syd for Vejen. Ved ulykken afgik en 49-årig mand ved døden, og en 52-årig mand kom alvorligt til skade. Tre biler var involveret i ulykken, hvor en skovl fra en gravemaskine, der stod på ladet af lastbilen, faldt ned på vejen.
De tekniske undersøgelser i sagen er nu afsluttede, og politiet har i dag sigtet føreren af lastbilen. Han er sigtet for uagtsomt manddrab og for betydelig legemsbeskadigelse i forhold til den 52-årige mand, der kom alvorligt til skade. Føreren af lastvognen er derudover sigtet for ikke at have afpasset hastigheden til forholdene og for ikke at have sikret godset korrekt.
Politiet fortsætter efterforskningen og har af hensyn til den verserende efterforskning ikke yderligere oplysninger i sagen i øjeblikket.
Pressekontakt
Kommunikationsenheden
E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2052 6460 (ikke sms)