Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

25. februar 2022 07:17

Bruno fik sin afdøde søsters smykker igen

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyste den 4. februar ejeren af et ur og nogle smykker. Nu er ejeren fundet.

 

Bruno Holsted

Bruno Rosendahl fra Holsted er glad for, at hans afdøde søsters ur og smykker er kommet tilbage til familien. (Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi)

 

Bruno Rosendahl fra Holsted fik sig noget af en overraskelse, da han den 4. februar sad ved sin computer og læste forskellige avisartikler.
 
”Pludselig ser jeg til min store overraskelse et billede af min afdøde søsters ur”, fortæller Bruno Rosendahl.
 
Billedet hørte til en artikel, hvor Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyste ejeren af uret og nogle smykker, der var fundet i en æske på Vejen Kommunes hjælpemiddelcentral. Personalet vidste ikke, hvem der havde indleveret æsken eller hvornår det var sket, så kommunen bad politiet om hjælp til at finde den rette ejer.
 
Bruno Rosendahls søster døde i oktober 2020 og han var som hendes bror og eneste familie bobestyrer og arving.
 
”Min søster havde meget kontakt til hjemmeplejen og gjorde desuden brug af kommunens hjælpemidler, der blev afhentet en uges tid efter hendes død. Set i bakspejlet blev jeg opmærksom på, at der også kunne mangle et guldarmbånd”, fortæller Bruno Rosendahl, der efterfølgende kontaktede Syd- og Sønderjyllands Politi.
 
Bruno Rosendahl havde både et foto af sin søster med uret på og kunne beskrive det specielle armbånd meget nøje for politiet i Vejen, så der var ikke tvivl om, at smykkerne havde fundet deres rette ejer.
 
”Der er ikke tale om værdifulde sager, men affektionsværdien er meget stor for mig. Min søster lagde vægt på at have orden i sagerne og sørge for at alting var, hvor det hørte til, så jeg er meget glad for, at have fået hendes ejendele tilbage til familien,” siger Bruno Rosendahl.
 


Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

9. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Falsk bankbud dømt og fængslet i 9 måneder

En 25-årig mand udgav sig for at være bankmand for at narre kreditkort og koder fra 15 ældre borgere

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fire borgere udsat for bedrageri: Banken ringer ALDRIG for at bede om kort og kode

Læg røret på, og er du blevet bedraget, så kontakt politiet med det samme. Det øger chancerne for at få fat på gerningsmændene.

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

27.400 udenlandske cigaretter var gemt i lastbil

Cigaretterne var gemt i både førerkabinen og i hængeren.