Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

8. januar 2021 12:24

1,6 tons ulovlig vandpibetobak beslaglagt i Toftlund

Det foreløbige samlede bøde- og afgiftskrav er på fire millioner kroner. Og derudover kan der komme et yderligere strafferetligt efterspil på grund af sagens omfang. Fire personer er sigtede i sagen.

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

 

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi ransagede tirsdag eftermiddag en adresse ved Toftlund i Tønder Kommune, hvor der fandt en omfattende ulovlig produktion af vandpibetobak sted.


Betjentene beslaglagde således produktionsanlæg, 1.560 kilo færdigblandet tobak samt flere store poser med rå tobak, smags- og farvestoffer, et meget stort antal indpakningsæsker, vakuummaskine, tyske banderoler mv.

Det beslaglagte materiale fylder flere flyttelæs.

I forbindelse med ransagningen blev tre personer anholdt på stedet og sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 289 om skatte- og momssvig af særlig grov karakter.

Det drejer sig om en 33-årig mand samt to drenge på 17 år. 

De to drenge blev efter endt sagsbehandling på stedet løsladt, mens den 33-årige blev løsladt onsdag formiddag efter endt afhøring. Sigtelserne er dog opretholdt for samtliges vedkommende. Tilsvarende er en 33-årige kvinde også blevet sigtet i sagen.

 

Den 33-årige mand erkender forholdet, mens de tre øvrige nægter sig skyldige.

 

Stort bøde- og afgiftskrav

Afgiftskravet for den færdigblandede tobak er på 2.029.404 kroner. Dertil kan der komme et afgiftskrav for den rå tobak. Denne mængde er endnu ikke vejet endeligt op.

 

Det foreløbige samlede bøde- og afgiftskrav er på 4.058.808 kroner. Og derudover kan der komme et yderligere strafferetligt efterspil på grund af sagens omfang.

Da der er tale om en sag om skatte- og momssvig, blev Toldstyrelsen tilkaldt i forbindelse med ransagningen, ligesom Skattestyrelsen også er involveret som myndighed.

Den videre efterforskning forestås af UKA Vest.

- Der har uden tvivl været tale om en omfattende ulovlig produktion af vandpibetobak. Og derfor er personerne også sigtede efter straffelovens bestemmelser om skatte- og momssvig af særlig grov karakter. Dette er ikke en type sager, vi ser hver dag, forklarer vicepolitiinspektør Sønke Iwersen fra UKA Vest.

Mediernes kontaktperson er: Vicepolitiinspektør Sønke Iwersen, Udlændingekontrolafdeling Vest Ved Syd- og Sønderjyllands Politi, telefon 1-1-4.

 

 

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

 

  

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

 

 

 

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

 

 

 

Foto: Toldstyrelsen

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

3. april 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Slovensk mand skal for retten, tiltalt for indsmugling af stor mængde opioider

Retssagen er den første i Syd- og Sønderjylland med en større mængde piller, efter at Folketinget i 2025 skærpede straffene væsentligt for besiddelse og salg af opioider.

1. april 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

27-årig mand dømt for røveri og afpresning

Røveriet og afpresningen fandt sted over to dage i juni 2025 mod en 34-årig mand i sit hjem i Ølgod.

31. marts 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Polsk mand varetægtsfængslet i sag om groft smugleri af cigaretter for millioner

Da betjente fra UKA Vest undersøgte en varebil, lå der kasser med i alt 1.659.800 cigaretter i varerummet. I told og afgifter repræsenterer de en værdi på mindst 3,26 millioner kroner.