Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

23. december 2025 15:30

Status efter indsats i Varde: Myndighederne fandt ikke eksplosiver men tomme granathylstre i lejlighed

Lejlighedens beboer er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 192 A om ulovlig besiddelse af våben og eksplosivstoffer.

Syd- & Sønderjyllands Politi gennemførte tirsdag en større indsats i forbindelse med anmeldelse om, at der på en adresse i Torvegade i Varde muligvis blev opbevaret eksplosiver.

 

Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste EOD undersøgte lejligheden, hvor det stod klart, at der ikke var tale om eksplosiver, men ammunitionseffekter i form af tomme granathylstre. Disse er ufarlige.

 

Ammunitionseffekterne er beslaglagt af myndighederne med henblik at få vurderet, om effekterne er erhvervet og kan besiddes på lovlig vis.

 

Lejlighedens beboer har været anholdt, sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 192 A om ulovlig besiddelse af våben og eksplosivstoffer. Han er nu løsladt og fortsat sigtet i sagen.

 

Politiet takker for borgernes forståelse for situationen og beklager de gener, den omfattende afspærring har medført op til jul.

 

Denne type hændelser kan være ubehagelige og skabe utryghed. Borgerne er i denne sammenhæng velkomne til at kontakte Offerrådgivningen,.

Rådgivningen er anonym, gratis og for alle ofre, vidner og pårørende i forbindelse med kriminalitet eller ulykker.

 

Læs mere på Offerraadgivning.dk.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

3. april 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Slovensk mand skal for retten, tiltalt for indsmugling af stor mængde opioider

Retssagen er den første i Syd- og Sønderjylland med en større mængde piller, efter at Folketinget i 2025 skærpede straffene væsentligt for besiddelse og salg af opioider.

1. april 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

27-årig mand dømt for røveri og afpresning

Røveriet og afpresningen fandt sted over to dage i juni 2025 mod en 34-årig mand i sit hjem i Ølgod.

31. marts 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Polsk mand varetægtsfængslet i sag om groft smugleri af cigaretter for millioner

Da betjente fra UKA Vest undersøgte en varebil, lå der kasser med i alt 1.659.800 cigaretter i varerummet. I told og afgifter repræsenterer de en værdi på mindst 3,26 millioner kroner.