Spring til hovedindhold

Forslag

To litauiske mænd varetægtsfængslet i sag om tyverier

De to mænd blev anholdt i Nordtyskland i april med koster fra Nordjylland. Mændene blev efterfølgende udleveret til betjente fra UKA Vest på baggrund af en europæisk arrestordre.

To litauiske mænd på 21 og 53 år blev torsdag ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet, foreløbig frem til den 5. juli, i en sag om tyverier fra varebiler i Nordjylland.

 

Tysk politi stoppede i april de to mænd i en varebil i Nordtyskland, hvor betjentene fattede mistanke til en række genstande i varerummet, som kunne stamme fra indbrud i Danmark.

 

De to mænd blev anholdt og den 8. juni udleveret til betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi på baggrund af en europæisk arrestordre.

 

Den foreløbige efterforskning har knyttet en række af de fundne genstande, professionelt værktøj, til en række gerningssteder i Nordjylland.

 

Sagen er forankret hos UKA Vest, da specialenheden på vegne af dansk politi hjemtager personer, der pågribes i fx Tyskland med tyvekoster fra Danmark. I mange tilfælde efterforsker UKA Vest også sagerne, hvorefter personerne strafforfølges ved Retten i Sønderborg for den begåede kriminalitet.

 

De to mænd er sigtet for tyveri, subsidiært hæleri. De nægter sig begge skyldige og har taget forbehold for kære af varetægtsfængslingen.

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi, der er placeret i Padborg. UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseområdet, ligesom afdelingen analyserer, efterforsker og moniterer grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

24. december 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

To rumænske mænd idømt fængsel og udvisning for indbrud i flere byer i Jylland

Indbruddene fandt sted i sommer i Struer, Ikast, Esbjerg, Padborg, Tønder, Thisted og Billund.

23. december 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Status efter indsats i Varde: Myndighederne fandt ikke eksplosiver men tomme granathylstre i lejlighed

Lejlighedens beboer er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 192 A om ulovlig besiddelse af våben og eksplosivstoffer.

23. december 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet efterforsker anmeldelse om mulig opbevaring af eksplosiver på en adresse i Torvegade i Varde

Af hensyn til sikkerheden evakuerer politiet en række borgere i området, ligesom et større område bliver spærret af.