Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

12. september 2023 12:45

Omfattende vejarbejde ved Frøslev Grænse dette efterår

Renoveringsarbejdet kommer til at påvirke trafikken væsentligt i en del af september måned.

Kort oversigt vejarbejde Frøslev Grænse

Informationsgrafik: Vejdirektoratet.

 

Det er nødvendigt at renovere vejstrækningen ved Frøslev Grænse og selve kontrolområdet ved grænsen dette efterår.

 

Dels er lagene af grus og sand under selve asfalten ikke længere bæredygtige nok på en del af strækningen, dels er der behov for at lægge nyt slidlag på selve motorvejen i området omkring grænsen.

 

Renoveringsarbejdet kommer til at påvirke trafikken væsentligt i en del af september måned.

 

Renoveringsarbejdet er planlagt i tre faser.

Renovering af nødsporet/udkørselssporet

Fra torsdag den 14. september klokken 18.00 (OBS: Ændret dato i forhold til tidligere) – søndag den 17. september klokken 22.00 (senest) bliver nødsporet/udkørselssporet fra kontrolområdet til Sønderjyske Motorvej renoveret.

 

Arbejdet sker i weekenden, hvor der er mindst trafik, og for at gennemføre renoveringsarbejdet så hurtigt som muligt, vil der blive arbejdet uafbrudt på stedet i weekenden.

 

Al trafik vil i weekenden køre over grænsen i spor 1 på motorvejen.

 

Borgere, der skal krydse grænsen i weekenden, skal være opmærksom på muligheden for at benytte de øvrige grænseovergange, da vi forventer, at der kan opstå kødannelse ved Frøslev i weekenden.

Renovering af asfalten på de to kontrolområder

Fra mandag den 18. september – søndag den 24. september (senest) bliver asfalten på de to kontrolområder ved Frøslev Grænse renoveret. 

 

Der vil derfor være en del entreprenørmaskiner i kontrolområderne, men arbejdet påvirker hverken trafikken på motorvejen (spor 1) eller i spor 5/udkørslen til motorvejen.

Omfattende vejarbejde på selve motorvejen

Fra søndag den 24. september klokken 15.00 – fredag den 29. september klokken 06.00 vil der være omfattende vejarbejde på spor 1 på motorvejen.

 

Dels udfører de tyske vejmyndigheder et større asfaltarbejde på en fire kilometer lang strækning helt op til grænsen. Dels udfører Vejdirektoratet asfaltarbejde fra grænsen og en kilometer nordpå.

 

Vejarbejdet betyder, at spor 1 på motorvejen vil være helt lukket i perioden.

 

Det vil således udelukkende være muligt at krydse Frøslev Grænse via spor 5.

 

I denne uge må borgerne desværre forvente en del kødannelse, og vi opfordrer til, at borgerne er opmærksomme på de nærmeste mindre grænseovergange, der ligger vest for Frøslev. Det drejer sig om Vilmkær, Sofiedal, Bøgelhus og Pebersmark.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil perioden igennem orientere om trafiksituationen på Twitter.

Vær desuden opmærksom på, at tidsplanen for renoveringsarbejdet kan ændre sig i tilfælde af regnvejr.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

20. juli 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet søger fortsat vidner og videoovervågning efter at lokaltog påkørte træstammer i Ølgod

Sagen efterforskes som en overtrædelse af straffelovens § 252 om fareforvoldelse

19. juli 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet undersøger mulig bevidst placering af træstammer på togskinner i Ølgod

Ingen personer kom til skade, da et lokaltog søndag morgen omkring klokken 07.15 påkørte flere træstammer og grene på togskinnerne i Ølgod. Togtrafikken gennem byen er indstillet, mens politiet gennemfører omfattende undersøgelser på stedet.

17. juli 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Hurtig efterforskning sikrede, at borgere kan få penge samt møntsamling retur i bankbudssag

Syd- & Sønderjyllands Politi har de seneste tre måneder modtaget 34 anmeldelser om bankbudssager. Sagerne har udløst 45 sigtelser.