Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

24. oktober 2025 16:06

Vidner søges – en person anholdt efter påkørsel i Esbjerg

Episoden skete fredag morgen på Stengårdsvej.

Syd- & Sønderjyllands Politi søger vidner til en påkørsel, der foregik fredag morgen omkring klokken 08.15 på Stengårdsvej i Esbjerg.
Politiet modtog omkring klokken 08.15 flere anmeldelser om et muligt færdselsuheld. 

Et område på Stengårdsvej var afspærret i cirka 2 timer, mens Syd- & Sønderjyllands Politi undersøgte stedet for at klarlægge de nærmere omstændigheder ved påkørslen. 
Den indledende efterforskning viser, at en personbil er kørt ind i en 16-årig mand, som pådrog sig mindre skader ved påkørslen. 

En 24-årig mand er anholdt og sigtet for grov vold, da den indledende efterforskning peger på, at der kan være tale om en forsætlig påkørsel. 

I forbindelse med efterforskningen ønsker Syd- & Sønderjyllands Politi kontakt med borgere, som har set noget i relation til påkørslen. Hvis man har oplysninger, bedes man henvende sig til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. 
 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

13. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

35-årig mand idømt 8 års fængsel for forsøg på manddrab

Hændelsen skete den 7. september 2025 i Vejen, hvor den 35-årige mand med et haglgevær afgav skud mod en 46-årig mand.

13. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Genkender du denne formodede gerningsmand?

Politiet offentliggør billede af en mistænkt gerningsmand til en voldsepisode foregået natten mellem 10. og 11. oktober.

13. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Grov vold på overbygningsskole

En pige under 15 år udsat for grov vold af anden elev