Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

24. august 2026 16:05

Politiet søger vidner til eftersættelse af 24-årig mand

Syd- & Sønderjyllands Politi efterforsker straffesag mod den 24-årige mand, som Sydøstjyllands Politi eftersatte og standsede søndag i Haderslev.

Syd- & Sønderjyllands Politi efterforsker straffesagen mod den 24-årige mand, som søndag formiddag blev anholdt i Haderslev efter en eftersættelse foretaget af betjente fra Sydøstjyllands Politi. Da hændelsen skete i Syd- & Sønderjyllands Politikreds, varetages efterforskningen af Syd- & Sønderjyllands Politi. 

I forbindelse med efterforskningen af straffesagen søger Syd- & Sønderjyllands Politi vidner. Det drejer sig om følgende: 

Vidner, der måtte undvige den grå Citroën C4, som den 24-årige mand førte på henholdsvis Den Sønderjyske Motorvej, fra Vojens-afkørslen og øst ad Ribevej, fra Ribevej i retning mod Moltrup Landevej og til standsningen tæt ved Norgesvej. 

Vidner, der har set det kortvarige stop, som den grå Citroën C4 havde på Ribe Landevej, inden den fortsatte. 
Vidner, der endnu ikke er afhørt og var til stede på Moltrup Landevej, hvor den 24-årige mand blev bragt til standsning og anholdt af betjente fra Sydøstjyllands Politi.

Kørslen er sket søndag i tidsrummet mellem klokken cirka 09.40 og klokken cirka 09.55. 
Har du oplysninger, så kontakt Politiets Servicecenter på tlf. 1-1-4. 

Ingen fremstilling

På det foreliggende grundlag har Syd- & Sønderjyllands Politi ikke haft mulighed for at fremstille den 24-årige mand i grundlovsforhør. Han blev løsladt søndag aften, og i forbindelse med løsladelsen blev han sigtet for forsøg på manddrab. 
Da Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal afhøre den pågældende først, har Syd- & Sønderjyllands Politi endnu ikke haft mulighed for at afhøre ham til sigtelsen.
Skudsagen er overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det sker, når en eller flere personer er kommet alvorligt til skade i forbindelse med politiets arbejde. 

Syd- & Sønderjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer og henviser til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

23. august 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

24-årig mand blev skudt i benet under anholdelse

Anholdelsen skete i Haderslev, og to større områder er nu afspærret i forbindelse med undersøgelser på stederne.

21. august 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet søger vidner: Mand antastede pige på Sønderborg Busstation

Flere unge var til stede på busstationen. Dem vil politiet gerne i kontakt med, hvis de har set noget.

19. august 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nordmand fængslet for indsmugling af 43 liter amfetaminolie

14 kasser øl er nu under mistanke for også at indeholde amfetaminolie