Foto: Beredskabsstyrelsen
Stormflodsberedskabet er oprettet for at kunne varsle og eventuelt evakuere befolkningen i truende situationer med oversvømmelse.
I denne sammenhæng spiller Syd- og Sønderjyllands Politi en central rolle ved at koordinere og lede indsatsen i tæt samarbejde med en række andre myndigheder: Kommunerne, redningsberedskaberne, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen m.fl., lige som DR Syd også er en del af beredskabet i forbindelse med information til borgerne.
En vigtig aktør er desuden Kystdirektoratet, der på baggrund af vandstandsprognoser fra DMI varsler politiet om risikoen for stormflod.