Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

16. januar 2020 11:55

29-årig i stor sag om databedrageri

I dag torsdag den 16. januar blev en 29-årig mand fra Fredericia ved retten i Kolding idømt 3 års fængsel i en stor sag om blandt andet databedrageri. Sagen blev behandlet som en tilståelsessag.

Lovbøger på hylde

Den 29-årige erkendte blandt andet 418 forhold af databedrageri til en samlet værdi af ca. 4,9 mio. kr. Databedrageriet foregik ved, at den nu dømte franarrede personer, han kontaktede på nettet, deres CPR.nr. og NemId. Herefter oprettede han lån i deres navne og overførte pengene til sig selv eller til andre. I den forbindelse er to andre personer sigtet i sagen for hæleri ved at have ladet den 29-årige indsætte pengene på deres konto i nogle af forholdene.

Manden erkendte også at have været i besiddelse af 34,2 gram kokain til eget forbrug, som blev fundet under en ransagning af hans bopæl i Fredericia den 2. april 2019. Ved ransagningen blev der også fundet 31.000 kr., som blev konfiskeret af politiet.

Derudover erkendte den 29-årige, at han havde overtrådt fyrværkeribekendtgørelsen og ordensbekendtgørelsen, da han den 9. marts 2018 affyrede en raket i forbindelse med en fodboldkamp mellem OB og AGF på Odense Stadion, hvor han i øvrigt havde forbud mod at opholde sig.
 
For anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Bolette Lund Kristensen. 
 

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

20. marts 2026

Sydøstjyllands Politi

Kvinde dømt for drabsforsøg på politiassistent

En 41-årig kvinde er ved Retten i Kolding blevet dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling for bl.a. at have forsøgt at dræbe en politiassistent i maj 2025.

19. marts 2026

Sydøstjyllands Politi

Lastbilchauffører testede positive for narko

Tungvognscenter Syd gennemførte tirsdag den 17. marts en tungvognskontrol på Fyn ved Kildebjerg Nord rasteplads i samarbejde med Færdselsstyrelsen og Miljøstyrelsen.

18. marts 2026

Sydøstjyllands Politi

Dykkere har undersøgt sø i drabssag

Dykkere fra Forsvaret bistod tirsdag politiet i efterforskningen af drabssagen fra Taps ved Christiansfeld. Sydøstjyllands Politi er fortsat interesseret i at høre fra borgere, der måtte have oplysninger til sagen.