Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

26. oktober 2020 10:55

29-årig mand fra Vejle død som følge af ulykke


Den 29-årige mand fra Vejle, som blev fundet død på Borgmester Madsens Gade i Vejle natten til lørdag døde som følge af en ulykke. Han forblødte, efter han fik skåret sin pulsåre over, da han knuste en rude.

Sydøstjylland Politis logo

Sydøstjyllands Politi fik natten til lørdag omkring kl. 1.00 flere anmeldelser om et muligt slagsmål eller knivoverfald på Borgmester Madsens Gade i Vejle. Politiet rykkede hurtigt ud og fandt den nu afdøde 29-årige liggende kvæstet på gaden. Den 29-årige blev forsøgt reddet af både politi og redningspersonale, men døde efterfølgende. 

En efterforskning med teknikere, efterforskere, hundepatrulje og retsmediciner blev hurtigt sat i gang.

Da Sydøstjyllands Politi ikke kunne udelukke, at der lå en kriminel handling bag hændelsen, blev to mænd, der var til stede sammen med den nu afdøde 29-årige, derfor anholdt og afhørt natten til lørdag. De blev dog efterfølgende løsladt igen.

Ingen kriminel handling bag dødsfald
Mandag kan Sydøstjyllands Politi konkludere, at der ikke ligger en kriminel handling bag dødsfaldet. Tekniske undersøgelser på stedet, efterforskning og det retslige ligsyn viser nu, at den 29-årige forblødte efter en ulykke, hvor han skar sig på noget glas, da han knuste en rude. Glasset skar hans pulsåre over, og han forblødte og døde efterfølgende som følge af det. 

Sydøstjyllands Politi afslutter efterforskningen af den tragiske ulykke og kan ikke bidrage med yderligere oplysninger om hændelsen. 
 

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

1. oktober 2026

Sydøstjyllands Politi

Mand sigtet for forsøg på at smugle 5,5 kilo hash ud af landet

I forbindelse med kontrol af en kuffert, der var på vej ud af landet, fandt Toldstyrelsen 5,5 kilo hash. En 19-årig mand er nu sigtet.

1. oktober 2026

Sydøstjyllands Politi

Mand kendt skyldig i uagtsomt manddrab

En 17-årig dreng mistede livet, og en kvinde pådrog sig alvorlige skader, da to biler i november sidste år var involveret i en færdselsulykke på Skamlingvejen ved Kolding.

30. september 2026

Sydøstjyllands Politi

49-årig dømt for chikane og blufærdighedskrænkelse rettet mod fængselsbetjent

En tidligere indsat i Møgelkær Fængsel er onsdag blevet idømt 10 dagbøder à 1.500 kroner.