Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

17. april 2026 12:29

33-årig dømt for skjulte optagelser af kvinder

En 33-årig mand fra Vejle er i dag blevet dømt 60 dages betinget fængsel samt psykiatrisk/sexologisk behandling for at have filmet flere kvinder i smug.

Sydøstjyllands Politi 2024

Retten i Kolding har i dag dømt en 33-årig mand fra Vejle skyldig i at have optaget flere skjulte videoer på sin telefon af femten unge kvinder - herunder fem identificerede kvinder - i deres private hjem i perioden fra december 2023 til den 5. marts 2024. Optagelserne fandt sted uden kvindernes samtykke eller viden herom ved, at han filmede gennem vinduerne til kvindernes hjem, mens han stod udenfor.

 

Den 33-årige blev dømt for at filme kvinderne uden de vidste det, hvilket var en krænkelse af privatlivets fred. I flere tilfælde var kvinderne også nøgne eller iført undertøj, mens de blev filmet i smug, og derfor blev han i disse tilfælde også dømt for at krænke kvindernes blufærdighed.

 

Den tiltalte havde på forhånd tilstået sagen og blev idømt 60 dages betinget fængsel, krav om psykiatrisk/sexologisk behandling samt tilsyn af Danmarks Fængsler i et år. Den dømte skal desuden betale erstatning til to af de identificerede kvinder.

 

”Der er tale om en sag, hvor femten kvinder er blevet ulovligt filmet i det der ellers skulle være deres trygge base – nemlig deres eget hjem. Det er dybt krænkende, når ens privatsfære overskrides på den måde. Jeg er derfor tilfreds med, at den dømte både idømmes en fængselsstraf og behandling,” udtaler anklagerfuldmægtig Christina Væhrens.

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

16. april 2026

Sydøstjyllands Politi

Tre personer fremstilles for forsøg på røveri

Tre personer fremstilles i dag i grundlovsforhør kl. 11.00 ved Retten i Kolding af anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi. De er blandt andet sigtet for forsøg på røveri.

15. april 2026

Sydøstjyllands Politi

Virksomhed har vedtaget bøde på 100.000 kr. for at ødelægge skrænt

En virksomhed har vedtaget bøde på 100.000 kr. for groft uagtsomme og uretmæssige terrænændringer på en skrænt ved Brejning.

10. april 2026

Sydøstjyllands Politi

32-årig mand idømt otte års fængsel for bl.a. voldtægt af mindreårig

Retten i Horsens har i dag idømt en 32-årig mand otte års fængsel. Manden er kendt skyldig i flere tiltalepunkter - blandt andet voldtægt ved samleje med et barn under 15 år, mens han selv var over 22 år.