Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

4. februar 2026 13:03

44-årig mand dømt for uagtsomt manddrab på bosted

Retten i Kolding har i dag kendt en 44-årig mand skyldig i uagtsomt manddrab på en beboer på et bosted i Kolding Kommune i 2024.

Sydøstjyllands Politi 2024

En 44-årig mand fra Kolding Kommune er i dag ved Retten i Kolding blevet idømt en bødestraf for uagtsomt manddrab.

Manden var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 241, fordi han den 31. januar 2024 som ansat på et bosted for personer med nedsat funktionsevne i Kolding Kommune ikke sikrede sig, at vandtemperaturen var passende, da en beboer skulle i et spabad. Som følge af badet pådrog beboeren sig forbrændinger og afgik som følge af forbrændingerne og følgerne heraf ved døden den 7. februar 2024.

Retten lagde til grund, at vandet i spabadet var ca. 60 grader varmt, og fandt det bevist, at manden var skyldig i uagtsomt manddrab, idet han ikke tjekkede temperaturen, inden borgeren blev hjulpet i vandet. 

Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om, at den tiltalte skulle idømmes en bødestraf på 20 dagbøder af 500 kroner. Retten valgte at idømme manden en bødestraf på 20 dagbøder af 300 kroner.

”Det er en dybt tragisk sag. Jeg er dog tilfreds med, at retten fulgte anklagemyndighedens påstand om, at manden handlede med en sådan grad af uagtsomhed, at han skulle dømmes for uagtsom manddrab,” siger specialanklager Bettina Lauridsen Wagner fra anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi.

Den 44-årig mand udbad sig betænkningstid i forhold til at anmode Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke dommen.

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

1. april 2026

Sydøstjyllands Politi

Tip fra datter var med til finde frem til stjålen lampe

En 21-årig mand er blevet sigtet for et indbrud i Kolding. Det skete, efter en stjålen lampe var blevet sat til salg på internettet.

25. marts 2026

Sydøstjyllands Politi

33-årig dømt for seksuelt forhold til anbragt mindreårig

En 33-årig mand er ved Retten i Kolding blevet dømt for blandt andet at have haft et seksuelt forhold til en mindreårig, som var anbragt på et opholdssted, hvor han selv var ansat.

24. marts 2026

Sydøstjyllands Politi

45-årig mand fra Kolding kendt skyldig i to sager om trusler

Trusler rettet mod en lokalpolitiker samt trusler på livet rettet mod en anden person har tirsdag ført til, at en 45-årig mand er blevet idømt 4 måneders ubetinget fængsel.