Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

28. marts 2022 09:16

Dom i sag om bl.a. falske pengesedler


To mænd på 21 år og 29 år fra Horsens blev tirsdag den 22. marts dømt skyldige ved Retten i Horsens for blandt andet besiddelse og brug af falske pengesedler.

Domsforhandling

I september 2021 blev de to mænd anholdt af Østjyllands Politi i Aarhus, hvor de var i besiddelse af 34.500 kr. i falske danske pengesedler, fordelt på 500 og 1.000 kr.-sedler. Ved en efterfølgende ransagning af den 29-åriges bopæl i Horsens blev der fundet yderligere 13 falske 500 kr.-sedler. 

De to mænd blev herefter varetægtsfængslet og har været det siden den 12. september 2021.

Domsafsigelse
Den 29-årige og 21-årige blev dømt for i forening at have været i besiddelse af de falske pengesedler med henblik på at gøre brug af dem.
 
Anklager Lars Mortensen fra Sydøstjyllands Politi forklarer: ’Retten lagde til grund, at pengesedlerne var lavet i anderledes papir og havde en afskåret linje. Det var for retten derfor tydeligt, at pengesedlerne var falske, og det måtte også have været klart for de tiltalte. Sedlerne havde i øvrigt enslydende løbenumre’.

Den 29-årige blev også dømt for: 

 

  • i 13 tilfælde at have gjort brug af falske sedler i diverse forretninger i bl.a. Aarhus, Horsens, Middelfart, Herning, samt et tilfælde af forsøg herpå
  • Flere overtrædelser af færdselsloven samt lov om euforiserende stoffer

Den 21 blev også dømt for:

 

  • Et trusselsforhold
  • En overtrædelse af ordensbekendtgørelsen 
  • Flere butikstyverier 

Den 29-årige blev idømt 10 måneders fængsel, en bøde på 26.000 kr. og blev også idømt en ubetinget frakendelse af førerretten i 5,5 år, begyndende fra domsafsigelsen 

Den 21-årige blev idømt en behandlingsdom. 

Begge de dømte modtog deres dom og blev efterfølgende løsladt. 

For Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte anklager Lars Mortensen.


Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

24. april 2026

Sydøstjyllands Politi

44-årig mand dømt for et hjemmerøveri i 2022

En 44-årig polsk statsborger er i dag blevet idømt en straksdom for at have begået et hjemmerøveri i 2022.

23. april 2026

Sydøstjyllands Politi

34-årig cykeltyv idømt fængselsstraf

Tip fra opmærksomme viceværter var medvirkende til, at Retten i Kolding onsdag idømte en 34-årig mand et år og tre måneders ubetinget fængsel for blandt andet tyveri og hæleri af særlig grov beskaffenhed.

20. april 2026

Sydøstjyllands Politi

Borgere blev hædret for deres ekstraordinære indsats

Fredag den 17. april 2026 modtog flere borgere en dusør af Sydøstjyllands Politi for at have gjort en forskel i et skelsættende øjeblik.