Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

15. juli 2019 10:57

Dyreværnsenhed ransager på mistanke om hvalpefabrik

Dyrevelfærdsenhed Syd foretog den 11. juli en ransagning i Syd og Sønderjyllands politikreds i samarbejde med dyrevelfærdsenhed Nord og Fødevarestyrelsen

politibil tæt på

Ransagningen blev gennemført på baggrund af en konkret anmeldelse fra en borger til dyrevelfærdsenheden i Nordjylland om systematisk salg af hvalpe uden tilladelse. Ransagningen fandt sted på en landejendom og den gav ikke anledning til akutte tiltag fra de medvirkende dyrlæger eller politiet.

Sagen efterforskes nu bl.a. på baggrund af ransagningen og forklaringer med henblik på, at skabe et grundlag for en juridisk vurdering af, om der skal rejses tiltale for overtrædelse af lovgivning. Hvis der rejses tiltale, vil det i sidste ende være op til domstolene at træffe den endelige afgørelse.

FAKTA
1. juli 2019 blev en ny dyrevelfærdsenhed oprettet i Sydøstjyllands Politi, som en ud af tre enheder på landsplan, der er specialiseret i at behandle sager, som omhandler dyrevelfærd. Sydøstjyllands Politis dyrevelfærdsenhed dækker et geografisk område svarende til tre politikredse: Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi.

Den specialiserede enheds opgaver er bl.a. i højere grad at sikre en proaktiv og opsøgende indsats på dyreværnsområdet med henblik på at forebygge og opfange flere sager om mishandling, vanrøgt og anden uforsvarlig behandling af dyr i opløbet.

Dyrevelfærdsenheden skal særligt opspore, efterforske og sagsbehandle komplekse dyrevelfærdssager. Det vil sige sager, hvor der er tale om organiserede og systematiserede overtrædelser, hvor overtrædelserne har medført en betydelig økonomisk vinding for de involverede, eller hvor sagen har kreds- eller landegrænse-overskridende aktiviteter.

Som eksempler på sager kan nævnes:

• Sager om ulovlig opdræt og handel med hunde
• Sager om import eller eksport af dyr
• Sager om handel med levende truede dyrearter
• Fokus på sager, der er udtryk for nye tendenser på dyreværnsområdet, som dyreværnsenhederne i politikredsene endnu ikke har erfaring med
• Præventiv indsats med henblik på at forebygge eller opfange vanrøgtsager i opløbet

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

1. april 2026

Sydøstjyllands Politi

Tip fra datter var med til finde frem til stjålen lampe

En 21-årig mand er blevet sigtet for et indbrud i Kolding. Det skete, efter en stjålen lampe var blevet sat til salg på internettet.

25. marts 2026

Sydøstjyllands Politi

33-årig dømt for seksuelt forhold til anbragt mindreårig

En 33-årig mand er ved Retten i Kolding blevet dømt for blandt andet at have haft et seksuelt forhold til en mindreårig, som var anbragt på et opholdssted, hvor han selv var ansat.

24. marts 2026

Sydøstjyllands Politi

45-årig mand fra Kolding kendt skyldig i to sager om trusler

Trusler rettet mod en lokalpolitiker samt trusler på livet rettet mod en anden person har tirsdag ført til, at en 45-årig mand er blevet idømt 4 måneders ubetinget fængsel.