Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

3. november 2022 08:26

Endnu et grundlovsforhør i sagen fra Svendsgade i Vejle

En 25 årig mand fra Vejle fremstilles i dag ved retten i Kolding kl. 9.45 som sigtet i sagen fra Svendsgade, hvor en 60 årig mand afgik ved døden efter knivstik

Sydøstjylland Politis logo

Den 25 årige mand, som Sydøstjyllands Politi på baggrund af den omfattende efterforskning har ledt efter nogle dage, blev anholdt i går 2. november 2022 ca. kl. 13:35. Anholdelsen skete uden dramatik på den adresse, hvor den 25 årige opholdt sig.

Anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet bliver afholdt for lukkede døre. Begrundelsen for det er, at efterforskningen ikke er afsluttet, idet en række efterforskningsskridt i sagen skal gennemføres.

I torsdags den 27. oktober ca. kl 23.30 blev endnu en mand anholdt i sagen. Der er tale om en 50 årig mand fra Vejle. Han blev fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved retten i Kolding fredag den 28. oktober, hvor han blev varetægtsfængslet i 4 uger. Manden ønskede ikke at kære afgørelsen til Landsretten.

’Det er meget tilfredsstillende, at vores intensive og omfattende efterforskning skrider fremad som planlagt og at den fører til resultater så forholdsvist hurtigt. Der er vanskelige vilkår for efterforskning i et lukket miljø, som det, denne sag har sit udspring i’ siger vicepolitiinspektør Jens Lyng Michelsen fra Sydøstjyllands Politi.

Sydøstjyllands Politi har af hensyn til formiddagens kommende grundlovsforhør og den fortsatte efterforskning ikke yderligere oplysninger fra sagen, som på nuværende tidspunkt kan deles med offentligheden.

Sydøstjyllands Politi vil dog gerne benytte muligheden for at takke borgerne i Vejle for deres bidrag til efterforskningen. Det er af afgørende betydning at politiet hurtigt og effektivt får adgang til videoovervågninger, observationer og andre oplysninger om stort og småt, som samlet set er med til at skabe et bredt billede af en hændelse og samtidigt helt konkrete beviser til brug i en sag. Sydøstjyllands Politi vil også gerne takke for arbejdsro og hensyntagen, mens vi har arbejdet i og omkring Svendsgade i Vejle.

 

Sagen kort

Det var den 5. oktober 2022 ca. kl. 11, at Sydøstjyllands Politi modtog en henvendelse om fund af en mand på gaden i Svendsgade i Vejle. Den pågældende blødte tilsyneladende og en ambulance blev tilkaldt og politiet rykkede ud. Manden afgik ved døden som følge af knivstik i låret.

Den pågældende blev identificeret som den 60 årige Abdolhossein Geyem Ahwas, der boede på en adresse i Svendsgade i Vejle. Allerede i forbindelse med den indledende efterforskningen var der klare tegn på, at der har tale om et opgør i et lukket miljø, hvor den afdøde og de mistænkte færdes.

Sydøstjyllands Politi kunne derfor ret hurtigt berolige borgerne i området med disse oplysninger og en intensiv og meget omfattende efterforskning kunne tage sin begyndelse.

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

11. juni 2026

Sydøstjyllands Politi

22-årig mand idømt fængselsstraf efter biljagt i Kolding

En 22-årig mand er torsdag ved Retten i Kolding blevet idømt 1 år og 11 måneders ubetinget fængsel for i december 2025 at have forsøgt at køre fra politiet med høj hastighed gennem Kolding og derved udsat adskillige andre trafikanters liv og førlighed for fare.

11. juni 2026

Sydøstjyllands Politi

Vidner alarmerede politiet: Nu er en 24-årig mand sigtet for en række kontaktbedragerier

To vidner overværede onsdag en mulig bedragerisag mod en ældre kvinde og kontaktede straks politiet. Den mistænkte mand blev kort tid senere anholdt og fremstilles senere i dag i grundlovsforhør.

10. juni 2026

Sydøstjyllands Politi

Overvågningsbilleder førte til anholdelser: Nu skal tre personer fremstilles for indbrud

Tre mænd bliver onsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.