Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

20. april 2024 13:26

Evakuering i Billund Lufthavn

Sydøstjyllands Politi er lige nu massivt til stede i Billund Lufthavn på baggrund af en bombetrussel, der blev anmeldt til politiet omkring kl. 10.30.

Sydøstjylland Politis logo

Politiet foretager på baggrund af bombetruslen fuld evakuering af alle rejsende i lufthavnen, og på nuværende tidspunkt er evakueringen fuldført.

 

’Vi anmoder alle om ikke at køre mod Lufthavnen og at følge politiets anvisninger på stedet,’ udtaler politiinspektør Michael Weiss fra Sydøstjyllands Politi og fortsætter: ’Evakueringen er foregået roligt og som forventet, hvor de rejsende har fulgt vores anvisninger.

 

Politiet vil nu med hjælp af efterforskere, bombehunde og Forsvarets ammunitionsryddere undersøge den konkrete anmeldelse i Lufthavnen. Det kan endnu ikke bekræftes, at der er tale om en bombe på stedet.

 

Der er på nuværende tidspunkt ikke flyaktivitet i Billund Lufthavn, og der er ikke en tidshorisont for, hvornår der vil være det igen. Følg oplysninger om flyaktivitet på Billunds Lufthavns hjemmeside og Facebook-side.

 

I forbindelse med anmeldelsen om en bombetrussel i Billund Lufthavn har Sydøstjyllands Politi anholdt en mand. Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om, at der skulle være andre, der står bag bombetruslen.

 

Sydøstjyllands Politi er også til stede ved en hændelse på Nordmarksvej i Billund, hvor der i nat omkring kl. 4.00 blev sprængt en hæveautomat. Politiet undersøger nu, hvorvidt de to hændelser måtte have en sammenhæng.

 

For rejsende til og fra Billund Lufthavn, så anmoder vi om at følge politiets oplysninger, som bliver sendt ud via mediet X og via pressemeddelelser og Billund Lufthavns hjemmeside og Facebook-kanal.

 

Så snart der er nyt om hændelsen vil Sydøstjyllands Politi informere via pressehenvendelser eller mediet X.

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

15. oktober 2026

Sydøstjyllands Politi

Politiet søger vidner og videoovervåning efter brand ved Gudsø Vandmølle

Politi og brandvæsen var onsdag aften til stede ved Gudsø Vandmølle. Det efterforskes nu, hvordan branden opstod.

1. oktober 2026

Sydøstjyllands Politi

Mand sigtet for forsøg på at smugle 5,5 kilo hash ud af landet

I forbindelse med kontrol af en kuffert, der var på vej ud af landet, fandt Toldstyrelsen 5,5 kilo hash. En 19-årig mand er nu sigtet.

1. oktober 2026

Sydøstjyllands Politi

Mand kendt skyldig i uagtsomt manddrab

En 17-årig dreng mistede livet, og en kvinde pådrog sig alvorlige skader, da to biler i november sidste år var involveret i en færdselsulykke på Skamlingvejen ved Kolding.