Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

2. december 2025 16:01

Fire personer idømt i alt 5 års fængsel for overfald i Fredericia

Tre mænd og en kvinde er i dag den 2. december 2025 ved Retten i Kolding blevet idømt sammenlagt 5 års fængsel for kvalificeret vold.

Sydøstjyllands Politi 2024

I dag tirsdag den 2. december 2025 blev fire personer ved Retten i Kolding idømt i alt 5 års ubetinget fængsel for at have overfaldet en 46-årig mand fra Fredericia i Dalegade i Fredericia.

 

En 25-årig mand blev idømt 1 år og 6 måneders ubetinget fængsel, en 30-årig mand blev idømt 1 år og 6 måneders ubetinget fængsel, en 35-årige mand blev idømt 1 års ubetinget fængsel, mens en 37-årig kvinde blev idømt 1 års ubetinget fængsel.

 

Foruden de fire personer blev en 19-årig mand kendt skyldig i at have medvirket til overfaldet. Fastsættelsen af sanktion vedrørende ham er udskudt til senere behandling.

 

Overfaldet, som de er blevet dømt for, fandt sted natten til søndag den 3. august 2025 i Dalegade i Fredericia. Her havde en 37-årig kvinde fra Fredericia aftalt at mødes med den 46-årige mand, hvorefter en gruppe på fem mænd i alderen 19 år til 35 år tvang den 46-årige ind i en kiosk. Inde i kiosken tildelte gruppen den 46-årige forurettede flere slag i hovedet og på kroppen med knyttede næver, en topnøgle og en økse samt sparkede ham. De dømte havde ligeledes trukket en pose over hovedet på den 46-årige, ligesom de havde forsøgt at skære fingrene af den forurettede, hvilket blev afbrudt, da politiet ankom.

 

De tiltalte blev efterfølgende anholdt og har siden været varetægtsfængslet.

 

”Der er tale om en særdeles brutal voldssag, hvor en gruppe mennesker i forening er gået sammen og har udsat en mand for meget grov vold. Jeg synes, at sagens alvor afspejles i dommen, hvor retten lægger til grund, at der var tale om et planlagt overfald, som havde karakter af afstumpet voldsudøvelse og afstraffelse,” udtaler anklager fra anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi, Siv Mygind.

 

De udbad sig alle betænkningstid. Alle fem personer har siddet varetægtsfængslet under sagen. Den 25-årige og 30-årige blev fængslet efter dom.

 

De fem personer blev dømt for at begå overfaldet i forening med en yderligere medgerningsmand, hvis sag vil blive behandlet særskilt.

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

5. december 2025

Sydøstjyllands Politi

61-årig mand dømt for uagtsom legemsbeskadigelse

En 61-årig mand blev den 4. december idømt en betinget fængselsstraf på fire måneder ved Retten i Kolding. Manden blev bl.a. dømt for uagtsomt at have tilføjet en i dag 73-årig kvinde betydelig skade.

3. december 2025

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi har sammen med dykkere ledt efter effekter ved Hejlsminde Havn

Sydøstjyllands Politi har i dag den 3. december - med assistance fra Søværnets Dykkertjeneste - været til stede i området ved Hejlsminde Havn i forbindelse med en konkret efterforskning.

3. december 2025

Sydøstjyllands Politi

Fem personer anholdt efter ransagninger i Grindsted-området

Efter længere tids efterforskning har Sydøstjyllands Politi onsdag den 3. december anholdt fem mænd i Grindsted-området. De anholdte er sigtet for at have spillet en rolle i omfattende handel med euforiserende stoffer.