Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

28. marts 2022 14:48

Grundlovsforhør i forbindelse med hændelse på Finlandsvej i Vejle

To mænd fra Vejle-området fremstilles i Grundlovsforhør i dag kl. 15.00 ved Retten i Kolding.

politibil tæt på

De to mænd blev anholdt natten til mandag omkring kl. 2.00 i Vejle. De menes begge at have været involveret i hændelsen ud for Finlandsvej 103 i Vejle, hvor der blev hørt 2-3 skud affyret omkring kl. 23.35 søndag aften. 

De to mænd, der er fra Vejle-området, er henholdsvis 26 år og 30 år, og de sigtes begge for forsøg på manddrab, da de mistænkes for at have afgivet skud mod en 22-årig mand fra Vejle. 

Der er i forbindelse hændelsen ikke blevet fundet tilskadekomne.

Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi vil anmode om lukkede døre ved grundlovsforhøret, da det ikke kan udelukkes, at der har været flere gerningspersoner involveret i hændelsen. 

Endnu en person anholdt i sagen
Sydøstjyllands Politi har i løbet af i dag anholdt endnu en mand, der mistænkt for at have været involveret i hændelsen. Der er tale om en 23-årig mand fra Vejle-området, og den videre efterforskning vil vise, om også han skal fremstilles i grundlovsforhør. Det vil i givet fald blive i morgen.

Efterforskningen af hændelsen fortsætter nu, og det kan ikke udelukkes, at der er yderligere gerningsmænd på fri fod, og da efterforskningen er i gangværende er der aktuelt ikke yderligere oplysninger, der kan deles med offentligheden.
 

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

Grundlovsforhør i forbindelse med hændelse på Finlandsvej i Vejle

23. oktober 2026

Sydøstjyllands Politi

Borgere blev hyldet af Sydøstjyllands Politi for deres indsats

Borgere modtog dusører for blandt andet at have foretaget en civil anholdelse af en svindler, reddet personer ud af brændende bygninger og hjulpet andre i livsfare.

22. oktober 2026

Sydøstjyllands Politi

Bulgarsk vognmand får bøde for ulovligt ugehvil

Mandag den 19. oktober 2026 kontrollerede Tungvognscenter Syd en række lastbilchauffører på en plads i Aabenraa Kommune.

22. oktober 2026

Sydøstjyllands Politi

34-årig anholdt efter længerevarende politiaktion i Vejle

Sydøstjyllands Politi anholdt torsdag morgen en 34-årig mand efter en længerevarende politiaktion på Kalkbrænderivej i Vejle. Ingen personer kom til skade under hændelsen.