Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

9. juni 2020 08:43

Havbrug og 49-årig ejer skal i retten i omfattende miljøsag


Der er nu rejst tiltale mod en havbrugsvirksomhed og dennes ejer, en 49-årig mand fra Juelsminde, idet havbrugsvirksomheden bl.a. skal have overtrådt straffeloven og miljøbeskyttelsesloven. Sagen har på grund af sin kompleksitet og omfang været forelagt for Statsadvokaten i Viborg, der har tiltrådt Sydøstjyllands Politis beslutning om at rejse tiltalen på baggrund af omfattende efterforskning gennemført af politikredsen.

Sydøstjylland Politis logo

Sagen mod den 49-årige ejer og hans havbrugsvirksomhed, der på gerningstidspunktet bestod af tre havbrug med produktion af fisk beliggende i og ud for Horsens Fjord, handler overordnet om overskridelse af miljøgodkendelser og om miljøforurening forårsaget af havbrugene. Sydøstjyllands Politi har efterforsket sagen siden december 2015, hvor den første anmeldelse om mistanke om overbrug på de tre havbrug blev modtaget. Siden er endnu en anmeldelse blevet modtaget i juni 2018, og efter ransagninger og en omfattende efterforskning er der nu rejst tiltale i i alt 31 forhold.  

Havbrugsvirksomheden og den 49-årige ejer er tiltalt i samtlige 31 forhold, der omhandler overskridelser af virksomhedens miljøgodkendelser i perioden fra 2013-2018, hvor virksomheden mistænkes for at have udledt en betydelig større mængde kvælstof og fosfor til havet end det tilladte. Herudover er de bl.a. også tiltalt for at have afgivet urigtige oplysninger til både kommune, Miljøstyrelsen og Fiskeristyrelsen i perioden 2014-2018 om havbrugets tilførsel af sættefisk, produktion, foderforbrug og udledning af næringsstof. 

Sydøstjyllands Politi mener, at virksomheden og ejeren har opnået en betydelig fortjeneste ved overtrædelsen af miljølovgivningen. I alt er fortjenesten beregnet til ca. 190.000.000 kr. og der nedlægges under straffesagen påstand om konfiskation af beløbet. Strafpåstanden i sagen er bøde og fængselsstraf til ejeren og bøde til virksomheden.

De tiltalte nægter sig skyldige.

Sagen er endnu ikke berammet ved retten i Horsens. Sydøstjyllands Politi kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse yderligere detaljer om sagen, da sagen skal behandles i retten, hvor beviser og forklaringer vil komme frem.

For Sydøstjyllands Politi møder specialanklager Klaus Meinby Lund.
 

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

29. juli 2026

Sydøstjyllands Politi

Politiet søger vidner efter skudepisode i Vejle

Sydøstjyllands Politi beder offentligheden om hjælp efter en hændelse, der fandt sted onsdag den 22. juli i Vejle.

23. juli 2026

Sydøstjyllands Politi

21-årig mand tiltalt for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse i forbindelse med færdselsulykke

En færdselsulykke på Skamlingvejen ved Kolding i november sidste år kostede en 17-årig dreng livet. En 21-årig mand fra Kolding er nu tiltalt for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.

16. juli 2026

Sydøstjyllands Politi

Politiet efterforsker sag om skud mod parkeret bil i Skolegade i Vejle

Ifølge den foreløbige efterforskning blev der sent tirsdag aften skudt mod en parkeret bil i Skolegade i Vejle.