Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

19. november 2024 11:17

Indbrudstyve bliver varetægtsfængslet for flere indbrud

To vejlensiske mænd blevet tirsdag den 19. november 2024 fremstillet i grundlovsforhør for flere indbrud i privat beboelse, sommerhuse og en møbelforretning. Politiets indsats på området fortsætter.

Sydøstjyllands Politi 2024

Ved Retten i Horsens blev af to mænd fra Vejle i dag kl. 08.15 fremstillet i grundlovsforhør.

 

De to mænd på henholdsvis 22 og 29 år er sigtet for at have begået flere indbrud i private hjem og sommerhuse, samt at have stjålet designmøbler og lamper fra en møbelforretning i Horsens til en værdi af ikke under 500.000 kroner. De er desuden sigtet for brugstyveri af en trailer.

 

Anholdelsen af de to mænd, der fandt sted mandag formiddag, er resultatet af en længere efterforskning og et intensiveret fokus på indbrudsområdet hos Sydøstjyllands Politi.

 

”Vi har set en stigning i antallet af indbrud i private hjem på det seneste, og derfor har vi i kredsen også et særligt fokus på netop indbrudsområdet, hvor vi tager alle de nødvendige efterforskningsskridt for at fange de formodede gerningsmænd,” siger vicepolitiinspektør Jens Lyng Michelsen.

 

I forbindelse med anholdelserne af de to mænd foretog politiet også flere ransagninger, hvor der blev fundet et stort antal koster, herunder designmøbler og ure. Sydøstjyllands Politis efterforskning er fortsat verserende.

 

Ved grundlovsforhøret i dag blev de to mænd varetægtsfængslet i fire uger. Den 22-årige og den 29-årige nægter sig skyldige.

 

Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

16. september 2026

Sydøstjyllands Politi

11 personer fremstilles for at drive skunkvæksthuse

Skunkvæksthusene var placeret flere steder i Syd- og Sønderjyllands, Fyns og Sydøstjyllands politikredse.

14. september 2026

Sydøstjyllands Politi

To personer varetægtsfængslet i sag om falske 500-kronesedler

Sydøstjyllands Politi anholdt søndag aften en 18-årig mand. Han er nu sigtet i samme sag om pengefalsk, hvor en 33-årig mand blev varetægtsfængslet i lørdags.

14. september 2026

Sydøstjyllands Politi

Videoovervågning afslørede cykeltyv i Grindsted

Blot tre timer efter, at borgeren havde taget kontakt til patruljen, var han genforenet med sin cykel.