Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

19. februar 2026 09:43

Målrettet buskontrol: Flere køretøjer med alvorlige fejl

Tungvognscenter Syd gennemførte i weekenden en målrettet kontrol af busser på Sønderjyske Motorvej og Fynske Motorvej. Flere af de kontrollerede busser havde fejl og mangler - særligt vedrørende bremser.

Sydøstjyllands Politi 2024

Kontrollen blev gennemført af Tungvognscenter Syd fredag, lørdag og søndag på Sønderjyske Motorvej ved rastepladserne Ustrup Vest og Øst samt på Fynske Motorvej ved Staurby Rasteplads.

 

I alt blev cirka 55 busser kontrolleret. 37 af busserne blev bremsetestet på politiets mobile bremsestand.

 

Resultat af kontrollen:

  • I alt 14 busser blev indkaldt til syn
  • 3 busser fik inddraget nummerplader på stedet grundet alvorlige bremsefejl
  • 1 bus fik kørselsforbud på grund af manglende udsyn fra førersiden, hvor en siderude var erstattet af et stykke pap
  • 10 busser indkaldt til syn grundet øvrige fejl (skævbremsning, generelle fejl og mangler)
  • Derudover blev seks påhængsvogne testet. To af dem fik inddraget nummerplader på grund af alvorlige bremsefejl

Øvrige sager

Ud over tekniske fejl skrev politiet også andre sager om overtrædelser af reglerne. Det gjaldt bl.a. overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne, kørsel uden førerkort og manglende IMI-registrering i tre tilfælde for udenlandske vognmænds vedkommende.

 

Vicepolitiinspektør Jesper Engelund, leder af Hunde- og Færdselscentret ved Sydøstjyllands Politi, siger om kontrollen:

 

”Det er alvorligt, når køretøjer, der anvendes til personbefordring, ikke lever op til de grundlæggende krav. Det her er alvorlige fejl, og det går ud over den generelle trafiksikkerhed. Når vi konstaterer fejl – særligt på bremser – bekræfter det desværre endnu engang nødvendigheden af, at vi gennemfører målrettede kontroller,” siger Jesper Engelund.

 

Han understreger, at reglerne er til for at beskytte både chaufførerne, passagererne og de øvrige trafikanter på vejene:

 

”Det handler overordnet set om trafiksikkerhed for de mange mennesker, der dagligt transporteres i busserne – og for alle andre i trafikken,” tilføjer Jesper Engelund.

 

Tungvognscenter Syd vil også fremadrettet have et skærpet fokus på busområdet.

 


Om Tungvognscenter Syd

Tungvognscenter Syd har base i Sydøstjyllands Politi og dækker et geografisk område svarende til tre politikredse: Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi.

 

Tungvognscenter Syd varetager den operative kontrol af tunge køretøjer. Tungvognscentrets arbejdsområde er primært varetagelse af den operative vejsidekontrol, der omhandler kontrol af lastbiler, busser samt traktorer og landbrugsredskaber på vejnettet. Opgaverne er blandt andet kontrol af køre- og hviletid, farligt gods, særtransporter, miljøfarligt affald, overholdelse af miljøzoner, dyretransporter samt cabotagekørsel.

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

1. april 2026

Sydøstjyllands Politi

Tip fra datter var med til finde frem til stjålen lampe

En 21-årig mand er blevet sigtet for et indbrud i Kolding. Det skete, efter en stjålen lampe var blevet sat til salg på internettet.

25. marts 2026

Sydøstjyllands Politi

33-årig dømt for seksuelt forhold til anbragt mindreårig

En 33-årig mand er ved Retten i Kolding blevet dømt for blandt andet at have haft et seksuelt forhold til en mindreårig, som var anbragt på et opholdssted, hvor han selv var ansat.

24. marts 2026

Sydøstjyllands Politi

45-årig mand fra Kolding kendt skyldig i to sager om trusler

Trusler rettet mod en lokalpolitiker samt trusler på livet rettet mod en anden person har tirsdag ført til, at en 45-årig mand er blevet idømt 4 måneders ubetinget fængsel.